Atlanten - 01.01.1915, Side 33

overalt hvor den trælfer paa Mennesker. I Stedet for at flygte,
naar den ser sin Fjende, tager den sin berømte Opstilling i
Karré; og hele den Flok, der da paatræffes, er dødsdømt, saa-
fremt der er Tale om Ildvaaben.
At Ulven skulde være saa farlig en Fjende, tror jeg ikke
paa, da den ikke optræder ret talrigt paa Østgrønland. Selv-
følgelig kan de unge Kalve være udsat, men Mødrene optræder
som Regel i Flok; og naar de saa ved et Angreb indtager deres
Karré og stiller Kalvene inderst og enkeltvis gør Udfald mod
Ulven — Moskusoksen har jo nogle skarpe Horn og Kæmpe-
kræfter, navnlig i Bringen — ja, saa vil det som Regel være
umuligt for Ulven at komme til.
Den voksne Moskusokse lader Ulven sikkert som Regel gaa
ganske uantastet; er Ulven ikke m,eget sulten, er den maaske
oven i Købet tilbøjelig til at flygte for den. Jeg har i alt Fald
iagttaget paa Østgrønland, at en Ulv luskede ganske roligt forbi
en Moskusokse, og da denne saa pludselig gjorde et Spring
ned over Fjældsiden, flygtede Ulven sin Vej. Efter Eskimoernes
Udsagn kan dog en meget sulten Ulv sommetider gaa over til
Angreb paa voksne Dyr; den bider sig da fast i Moskusoksens
Anus, det eneste Sted, hvor den kan have nogen Udsigt til at
bide sig igennem det tykke Haarlag og Skind; men dette er
dog meget sjældent*).
Spørgsmaalet om Ulven har jeg imidlertid kun medtaget for
at dokumentere, at Mennesket er Moskusoksens farligste Fjende.
Og desværre, de Mennesker, der er interesserede i at jage
dem, vil ikke give Afkald paa dette Bytte til Fordel for en
*) I det hele taget er jeg tilbøjelig til at tro, at man noget overdriver Polar-
ulvens Rovdyregenskaber og Evne til at udrydde. Det er jo saaledes en
almindelig Antagelse, at det er den, der har udryddet Rensdyret fra Øst-
grønland. At den kan have haft en Del i deres Forsvinden er naturligt,
men helt give den Skylden er sikkert urigtigt. Renerne, og for den Sags
Skyld ogsaa Moskusokserne, har overalt, hvor de lever, en Fjende, der er
langt værre end Ulven, og det er Regnen om Efteraaret før Snefald og
umiddelbart derefter indtrædende Frost. Da fryser alt det Lav, Græs og
Smaaplanter, som de ellers lever af, ind i Isklumper, og Dyrene sulter
uvægerligt ihjel i Hundredvis. Da saadanne Uaar saavel i Dansk Grønland
som oppe i Kap York Distriktet har haft en forfærdelig Decimering af
Renbestanden til Følge, er det naturligt at regne med, at det samme kan
have været Tilfældet paa Østgrønland.