Atlanten - 01.01.1915, Page 37
— 37 —
Her kan jeg nøjes med at henvise til Allhinget, der op-
fatter Spørgsmaalet rent videnskabeligt og som vel nok vil afse
nogle Ødemarker til Moskusokserne, men ellers — meget rigtigt —
ikke mener, at der er Grund for Island til at sætte Penge i Sagen.
Jeg tror nemlig heller ikke, at Island vil kunne faa nogen
Fordel, i alt Fald en Fordel, som svarer til Omkostningerne,
ved at faa indført Moskusokser; en enkelt Ekspedition vil i
heldigste Fald kunne faa ført en halv Snes levedygtige Dyr til
Island. Det er jo nemlig ikke alene en vanskelig Sag at faa
dem indfanget, men det er ogsaa svært at faa dem i god Be-
hold over Havet. Og hvad vil saa saadanne ti Dyr forslaa?
Der vil jo hengaa en ganske uoverskuelig Tid, før de vil kunne
formere sig saaledes, at de kan faa nogen Betydning for Be-
folkningen som Kød og Uld. Hertil kommer saa endda den
Omstændighed, at Doktor Winge har oplyst mig om, at en
dermed særlig kendt Islænder skulde have erklæret efter en
Undersøgelse paa Museet, at Faareuld var bedre end Moskus-
okseuld. Og naar dertil kommer, at de tleste Mennesker vil
foretrække Faarekødet for Moskusoksekødet, saa vil det være
lidt urimeligt at give en 3—4000 Kroner for Stykket af Moskus-
okser, naar man betænker, hvilke Faareflokke der kunde skaffes
for det samme Beløb.
Dette blot for at fastslaa, at man efter min Mening ikke
med Udbytte vil kunne indføre Moskusokser paa Island for Is-
lændernes Skyld.
Endelig er der en Omstændighed, der ikke maa forbigaas
i denne Drøftelse, thi det vil være nødvendigt at se Sagen saa
nøgternt an som vel muligt.
II. Kan en lille Stamme Moskusokser overføres fra et Land
til et andet og fortsætte deres Liv og Forplantning uden Til-
førsel af nyt Blod?
Herom ved jeg intet, og jeg har for at faa Klarhed paa
dette Spørgsmaal, der jo er ret kapitalt for Diskussionen
her i Aften, søgt vore to største Autoriteter paa dette Omraade,
Professor .Jungersen og Doktor Winge; men begge erklærede, at
de heller ikke vidste noget derom. En saadan Overføring maatte
altid betragtes som et Eksperiment.
Der haves ikke noget Eksempel paa, at Moskusokser har
forplantet sig i zoologiske Haver; det eneste, man med Sikker-
hed ved, er, at de hurtig er døde.