Atlanten - 01.01.1915, Page 43
— 43
bestaaende af 5 handelskyndige og landbrugskyndige Medlemmer
(udenfor Altinget).
Efter at have indkøbt nogle Skibsladninger af Kul og 2000
Fade Petroleum fra Norge, som det til Trods for det derværende
Udførselsforbud lykkedes at faa frigjort, lejede Regeringen en
norsk Damper, Hermod, paa 1600 Tons for en maanedlig Leje
af 11700 Kr., som i Begyndelsen af September afsejlede fra Is-
land til New York, lastet med islandske Produkter (Uld, Sild,
Klipfisk), som det lykkedes at sælge der til ret gode Priser.
Den 18. Oktbr. vendte Damperen tilbage til Reykjavik fuldt
lastet med 1215 Tons forskellige Kornvarer og Kaffe (40 Tons)
samt 700 Fade Petroleum. Af Kornvarerne gik dog 200 Tons
(Hvede) til Færøerne, der havde ønsket at deltage i den island-
ske Regerings Indkøb i Amerika.
Da Regeringen bekendtgjorde, at disse Varer vilde blive
solgt ikke alene til offentlige Institutioner, Sysselkommuner og
Sognekommuner, men ogsaa til Brugsforeninger og private For-
eninger, naar disse købte for mindst 500 Kr., og Priserne i flere
Tilfælde var lavere end hos Købmændene, indsendte saavel Køb-
mandsforeningen i Reykjavik som Købmandsforeningen i Havne-
fjord en Protest til Regeringen imod denne Fremgangsmaade,
idet de fremhævede, at Regeringen før Indkøbene havde op-
fordret Købmændene til at forsyne sig saa godt som muligt med
netop samme Slags Varer, men nu bagefter etablerede en lige-
frem Konkurrence med disse, istedetfor at sælge Varerne til
Købmændene og overlade til dem at forhandle dem videre til
en af Regeringen fastsat Pris. Saavel Handelsforeningen i Seydis-
fjord som den socialistiske Arbejderforening »Dagsbrun« i Reykja-
vik vedtog dog Resolutioner, som gik i den modsatte Retning,
og udtalte Tilfredshed med de af Regeringen trufne Foranstalt-
ninger, hvorhos Arbejderforeningen udtalte et Ønske om, at Re-
geringen ogsaa i Fremtiden maatte fortsætte paa den Bane, den
her var slaaet ind paa. Saaledes opmuntret fandt da Regeringen
heller ingen Anledning til at foretage nogen Ændring i de en
Gang trufne Dispositioner.
Skønt dette Forsøg med Indkøb fra Amerika saaledes maa
siges at være faldet ret heldigt ud, maa det paa den anden Side
fremhæves, at Islændernes store Ængstelse for at komme til at
lide Nød paa Grund af Mangel paa Levnedsmidler ikke viste
sig fuldt begrundet, idet det danske Udførselsforbud jo ikke