Atlanten - 01.01.1915, Síða 44

— 44 —
ramte Island, og Landet kunde derfor herfra gennem sine Køb-
mænd blive rigelig forsynet med alle Nødvendighedsartikler.
Derimod maatte den ved Krigen foraarsagede almindelige
Prisstigning og de høje Fragter selvfølgelig bevirke, at alle ind-
førte Varer paa Island blev betydelig dyrere end sædvanlig.
Men dette blev da til Gengæld opvejet derved, at de fleste og
vigtigste islandske Eksportartikler steg meget stærkt i Pris, og
er for flere Artiklers Vedkommende blevet ved at stige i de
første Maaneder af 1915. Saaledes steg Høstuld fra Kr. 1,25—
1,30 til Kr. 4,10 pr. kg, Vaaruld fra Kr. 1,80—1,90 til Kr. 5,00
pr. kg, Faareskind fra Kr. 7,50—8,50 til Kr. 14,00—17,50 pr.
Bundt (8 kg), Tran fra Kr. 30,00 til Kr. 85,00 (Medicintran
endda til Kr. 150,00) pr. Tønde, Saltkød fra Kr. 70,00—75,00
til Kr. 100,00 pr. Tønde og Heste fra Kr. 150,00—165,00 til
Kr. 325,00—360,00, eller endog indtil Kr. 450,00; ja der skal
endogsaa i enkelte Tilfælde have fundet Salg Sted her i Dan-
mark, hvor en islandsk Hest er bleven betalt med op imod
Kr. 600,00. Men saadanne Undtagelsestilfælde betyder naturlig-
vis ikke meget for den almindelige Handel. Klipfisk stod ogsaa
meget højt i Pris, Kr. 100,00 pr. Skpd., hvad der dog kun er
et Par Kroner højere end det foregaaende Aar, da Prisen ogsaa
var usædvanlig høj. Sild opnaaede ogsaa meget høje Priser,
og i August opnaaede islandsk Smør i England en Pris af 155
sh. pr. Drittel (paa godt og vel 50 kg). Derimod faldt enkelte
islandske Eksportartikler (som nærmest maa henregnes til Luksus-
varer) noget i Pris, som f. Eks. Ræveskind og Ederdun (fra Kr.
41,00 til Kr. 30,00 pr. kg). Men Udførslen af saadanne Artikler
er saa ringe, at Prisfald paa dem ikke betyder meget for Landet
i sin Helhed.
Angaaende de ovenfor opgivne Priser maa det dog bemær-
kes, at de selvfølgelig har været noget fluktuerende, og at de
højeste af dem i flere Tilfælde er anførte saaledes, som de var
i København i Begyndelsen af Marts 1915, medens de laveste
refererer sig til Priser paa de samme Artikler enten før Krigens
Udbrud eller i det nærmest foregaaende Aar (1913). Endvidere
maa bemærkes, at Prisstigningen vistnok i flere Tilfælde kun i
en mindre Grad er kommet de islandske Producenter tilgode
og maaske heller ikke altid de paa Island bosatte Købmænd,
idet mange af dem (og maaske de fleste) allerede havde sluttet
Kontrakt om Salg af deres Varer til bestemte Priser, forinden