Atlanten - 01.01.1915, Page 50

50 —
Henimod Slutningen af sin Tale bemærkede Taleren, at
han vilde henvende nogle Ord til Kongen, ganske som om han
stod lige overfor ham, hvilken Henvendelse sluttede med føl-
gende Udtalelse:
»Herr Konge! Vi bøjer os for Deres Majestæt; men vi staar
paa vor Ret, — vor Ret til at beholde vor Frihed og Selvstæn-
dighed. Herr Konge! Skulde det gaa saaledes, at vi kan se,
at vi har sikker Udsigt til at tabe vor Frihed i Fjendevold
under en anden Statschefs Herredømme og ingen anden Udvej
har, end at erklære os skilt fra Danmark og bort fra Deres
Majestæts Herredømme, saa véd vi ogsaa, hvad der nok er
Deres kongelige Vilje. Lev vel, Herre!«
Ministerens Svar var kort og godt, at det var ham ikke
bekendt, at nogen saadan Forhandling som den omspurgte havde
fundet Sted, og han havde heller ikke fra Udenrigsministeriet
modtaget nogen Meddelelse om, at der var truffet nogen Foran-
staltninger i den Retning, som Forespørgslen berører. Og andre
deltog ikke i Forhandlingen.
Derimod blev Talen, efter at den var udkommen paa Tryk,
den 30. Septbr. gjort til Genstand for en længere Omtale og
udførlig refereret i Hjemmestyrepartiets Hovedorgan Løgrjetta,
af dettes politiske Redaktør Einar Hjørleifsson, hvis Artikel slut-
tede med følgende Udtalelse:
»Hvad enten man snarere stiller sig paa G. R.’s Side, som
lægger hele Vægten paa Folkets nødvendige Behov og dettes
selvskrevne Ret, eller man stiller sig paa Ministerens Side og
de andres, som især ser paa Vanskelighederne og hvor nødven-
digt det er at gaa frem med al mulig Forsigtighed i disse far-
lige Tider, — saa behøver man forhaabentlig ikke herefter at
skændes synderligt om, hvor vidt der foreligger nogen Nødven-
dighed for, at vi for Fremtiden taler om vore udenrigske An-
liggender med andre end os selv.«
Den 8. og 15. Novbr. (1914) holdt Altingsmand Bjami Jons-
son et længere Foredrag om »Island og Krigen« (senere offent-
liggjort i »Isafold«) for den islandske Studenterforenings stats-
understøttede »Folkelige Foredragsoplysning« i Reykjavik (nær-
mest svarende til det danske »Folkeuniversitet«), hvori han gen-
nem en historisk Oversigt belyser Islands gode og frugtbringende
Forhold til de tre Krigsmagter: Frankrig, England og Tyskland,
for saa endelig at komme til Forholdet til Danmark. I dette