Atlanten - 01.01.1915, Page 55

— 55 —
med islandske Politikere af forskellige Partier om Muligheden
for en Løsning af den tilstedeværende Uoverensstemmelse om
Statsraadsspørgsmaalet.
Da derefter Flagsagen kom til Forhandling i Statsraadet,
udtalte Kongen, at da det forenede Alting i sin Beslutning af
12. August 1914 havde udtalt som sin Opfattelse, at for de
fleste Islændere vilde det være langt kærest, at det Udseende af
Flaget, som blev foreslaaet paa Altinget i 1911 og 1913, stad-
fæstedes af Kongen, og kun naar dette ikke lod sig gøre, slut-
tede Altinget sig til det trefarvede Flag, maatte han anse det
for rettest, at ogsaa Afgørelsen af Flagsagen beroede, til han
under den Forhandling, som han agtede at optage med islandske
Politikere om Statsraadsspørgsmaalet, kunde faa Sikkerhed for,
at den kgl. Resolution om Flagets Udseende vilde vække fuld
Tilfredshed i Island.
Da ingen af de to Sager saaledes kunde naa frem til ende-
lig Afgørelse, indgav Islands Minister ved Slutningen af Stats-
raadsmødet sin Begæring om Afsked, men lovede paa Kongens
Opfordring at fungere indtil videre.
Straks efter at Referatet af Forhandlingerne i Statsraadet
om Forfatningssagen og Flagsagen var naaet til Island (Tele-
grammet herom var paa 1972 Ord og kostede Kr. 887,40), be-
gyndte hele den islandske Presse at drøfte den herved opstaaede
politiske Situation og om Ministerens Optræden virkelig havde
været i fuld Overensstemmelse med Altingets Hensigt og Vilje.
Selvstændighedspartiets (Regeringspartiets) samlede
Presse med dets Hovedorgan »Isafold« i Spidsen hævdede, at
Ministerens Optræden havde været i fuld Overensstemmelse med
Altingets Beslutning, ikke alene med Majoriteten, men ogsaa
med Minoriteten, som kun havde ytret nogen Utilfredshed med
Beslutningens Affattelse, men erklæret sig enig med dens reelle
Indhold. Alle Islændere maatte derfor nu slutte Kreds om Mi-
nisteren og staa samlede som én Mand i Kampen for Landets
Ret og imod den danske Regerings Indblanding i Islands Sær-
anliggender. Hertil sluttede sig saavel Partiets øvrige Hoved-
stadsblade: »Ingolfur«, Thjoåviljinn«, »Morgunbladiéf« og »Visir«
som Provinsbladene »Austri« (Seydisfjord), »Dagbladid« (Akur-
eyri) og Bondepartiets Organ »Sudurland« (Eyrarbakki). Og for
endnu yderligere at slaa dette Resultat fast, bragte »Isafold«
ogsaa en længere Artikel af Partiets største juridiske Autoritet