Atlanten - 01.01.1915, Page 67
— 67 —
lagde Ængstelsen sig, idet man nu mente at kunne paaregne at
være forsynet for nogle Maaneder; et af de færøske Blade skrev
endog den 15. August, at, naar ogsaa de 200 Tons Mel og Korn,
som man havde bestilt fra Amerika med »Hermod«, var komne
til Færøerne, »maa det antages, at vi er forsynede, til Krigen er
overstaaet.«
Dette Haab om Krigens Kortvarighed blev beskæmmet, men
Øernes Vareforsyning er senere foregaaet ganske regelmæssigt,
idet Dampskibsfarten paa Færøerne ikke har lidt nævneværdige
Forhindringer. Kontrollen med Forsyningen er ført gennem Sam-
arbejde mellem Amtmanden, et af Lagtinget nedsat Udvalg og
Øernes Købmænd. Regeringen har vel givet Amtmanden Bemyn-
digelse til, om fornødent, at lade Varepriserne regulere, men der
er ikke fundet Anledning til at gøre Brug af denne Bemyndigelse,
idet Lagtingsudvalget har været enigt om, at der ikke med Føje
har kunnet indvendes noget mod de af Købmændene fastsatte
Priser. Paa et ved Begyndelsen af November afholdt Møde vedtog
Udvalget at indskrænke Amtskommunens Indkøb til Korn- og
Melvarer, med Hensyn til hvilke man ansaa det for nødvendigt,
at der til enhver Tid, d. v. s. efter hvert Vareskibs Ankomst, maatte
være en Beholdning paa Øerne for mindst 3 Maaneder. Senere
har Amtet dog ogsaa købt Kartofler og Kunstgødning.
For at lette Beregningen af, hvor store Indkøb Købmændene
og Amtskommunen bør gøre, offentliggør Amtmanden siden 1.
Februar maanedlig, paa Grundlag af paabudte Indberetninger fra
Købmænd m. fl., hvor stor en Beholdning der i alt findes paa
Øerne af Rugmel, Flormel, Ris, Sukker og Petroleum. Det maa-
nedlige Forbrug har i de 2 Maaneder, som den hidtil offentlig-
gjorte Statistik angaar, nemlig Februar og Marts, været følgende
(Tallet i Parentes er for Marts): Melvarer ea. 125 (169) Tons;
Ris ca. 4 (13) Tons; Sukker ca. 50 (54) Tons; Petroleum ca. 480
(485) Fade. Beholdningen den 1. April opgaves til: Rugmel og
Flormel ca. 517 Tons; Ris ca. 24 Tons; Sukker ca. 83 Tons; Pe-
troleum ca. 118,000 Liter. Udsalgspriserne for de af Amtskom-
munen indførte Varer sattes den 1. September saaledes (Øre pr.
kg): Flormel 30—40; Rugmel 30; Ris 38—42; Bankebyg 36; Hav-
regryn 56 (senere nedsat til 40—44); Melis 44—48; Farin 38;
Petroleum (pr. Liter) 24 Øre.
Det er iøvrigt en Selvfølge, at de overalt af Krigen fremkaldte
Prisstigninger ogsaa har gjort sig gældende paa Færøerne, for saa
6*