Atlanten - 01.01.1915, Síða 84

— 84 —
— deres manglende Forstaaelse. Skoledirektøren troer om sig selv,
at han efterhaanden har lært Befolkningen ganske godt at kende,
og det faar nu endda være, men Danskerne har som Helhed intet
stort Kendskab til Befolkningen, og des mindre, jo højere de er
paa Straa, alt efter Mundheldet, at jo højere man kommer op paa
Bjærget, des vanskeligere er det at se, hvad der foregaar i Dalen.
Senere (30. Januar d. A.) klager H. J. over, at han er bleven
hindret i at holde en Kække Foredrag om noget lignende som
»Vestindianerne og deres Pligter mod Vestindianere« i den Byg-
ning, der anvendes som lutheransk Søndagsskole, og at der blev
angivet som Grund herfor, at hans Foredrag ikke stemmede med
Bygningens Traditioner. H. J. fremfører som Kritik heraf, at
Bygningen tidligere har haft flere forskellige og lidet højtidelige
Anvendelser, saasom Depot for Rom og Brændevin, Ølhus, og at
der ogsaa har været holdt Theater- og Akrobatforestillinger saa-
vel som Biograftheater derinde, og endelig, at da Pastor Nygaard
—- efter at Bygningen var blevet restaureret — vilde indvie den,
havde den tidligere Guvernør Limpricht bedt ham om at lade
være dermed, fordi Bygningen netop skulde bruges til Afholdelsen
af offentlige Foredrag og Forestillinger, naar den lutheranske
Kongregation ikke brugte den.
Da H. J. havde slaaet paa, at han saa vilde holde Foredraget
under aaben Himmel, var dette — efter hans Sigende —- ogsaa
blevet ham nægtet; men nu haaber han altsaa paa at kunne holde
Foredrag i Danmark til Sommer*).
Negerhusmandssagen.
Selv om man til en vis Grad kan sige, at der i Vinter har
været noget mere Liv og Røre blandt Befolkningen — i hvert
Fald paa St. Croix — end tidligere, staar dette dog næppe i noget
rimeligt Forhold til det Røre, som man skxdde tro havde været
®) Imidlertid ses det dog af »W. E. N.« for 4. Februar, at H. J. den 1.
Februar om Aftenen Kl. 8 har faaet afleveret et Foredrag i Christianssted,
hvor han talte til en »usædvanlig stor Tilhørerskare«. Han spurgte i dette
sine Tilhørere, hvad man vel egentlig mente, at folkevalgte Medlemmer af
Kolonialraadet repræsenterede, og hvad de kongevalgte repræsenterede, og han
opfordrede de af dem, der maatte være Vælgere, til at se nøje paa, hvem de
valgte til deres Repræsentanter. Han krævede Ret for Borgerne til at tale og
skrive frit, og han talte med »Følelse og megen Kraft« om »Hospitalsgrusom-
hederne«. Til Slut udbragte han et Leve for Politimesteren, og dette blev
besvaret med Hurraraab fra Forsamlingen.