Atlanten - 01.01.1915, Page 86
— 86 —
Arbejdere ikke er stadige, men blot tjener lige det nødvendigste,
og gennemgaaende er Arbejderbefolkningen slet ernæret og der-
ved modtagelig for alle Sygdomme; de ældes tidligt og bliver ude
af Stand til at tjene det nødvendigste til Livets Ophold, og saa er
der kun Fattigvæsenet eller Døden af Sult.
Til Fattigunderstøttelse bevilgedes aarligt 56,500 Fr.; heraf
anvendtes (1908—09) 47,500 Fr. som maanedlige Understøttelser
til de mest nødlidende, medens 5000 Fr. anvendtes til Begravel-
sesomkostninger og 4000 Fr. til Læge og Medicin. Den højeste
Understøttelse var 6 Fr. pr. Maaned, den laveste 2 Fr. 50 Bits og
Gennemsnittet 4 Fr. pr. Maaned.
De fleste af de fattigunderstøttede levede i Byerne, men her
betaltes for de simpleste Opholdsrum gennemsnitlig 5 Fr. pr. Maa-
ned, og da disse Mennesker var ude af Stand til at arbejde og
tjene noget, er det indlysende, hvor elendig'deres Tilstand maatte
være. Og det lod sig ikke gøre at udbetale større Understøttelser
pr. Maaned, da den bevilgede Sum ikke maatte overskrides, og de
nødlidendes Antal var saa stort. De faa mindre Bygninger, som
dog fandtes og benyttedes som hele eller delvise Friboliger for
Fattige, var langt fra tilstrækkelige. Der indlagdes derfor stadig
paa Hospitalerne Mennesker, som nærmest kun led af Svækkelse
ved Sult. Som Præst havde Westergaard Lejlighed til at se Døds-
attesterne, og det var ret almindeligt, at Dødsaarsagen angaves
at være Elendighed og Sult. Selvfølgelig blev der gjort meget ved
privat Godgørenhed, men Armoden var for udbredt. Blandt de
mest iøjnefaldende Aarsager til Elendigheden nævner Pastor W.
Drikkeriet og Usædeligheden.
I Aaret 1908 blev der saaledes af ca. 17,000 Mennesker druk-
ket for ca. 1/2 Miil. Fr. spirituøse Drikke. Af Børnene fødes ca.
70 % udenfor Ægteskab, og da Fædrene til disse Børn som Regel
intet ejer, tager de sig deres Forsørgelsesbidrag let. Politiet er
magtesløst heroverfor, idet Fædrene ganske vist kan bringes til at
»sidde« Beløbet af paa Vand og Brød, men da dette er Fransk-
brød, og de i to Dage kan »sidde« Underholdsbidraget af for et
Barn et halvt Aar, regnes det slet ikke som en Straf, saa der aaben-
bart savnes Lovbestemmelser om Tvangsarbejde.
Men foruden disse Aarsager fremhæver »W.« tillige de høje
Priser paa Livsfornødenhederne, fremkaldt dels ved de hidtil
uundgaaelige lange og dyre Fragter, der kan fordyre Varerne med
ca. 25 70, dels ved det urimelige Forhold, at der paa St. Croix