Atlanten - 01.01.1915, Page 88

— 88 —
maa der opdrages en ny Slægt, Jordspørgsmaalet bliver til et Men-
neskespørgsmaal.«
Allerede for en Del Aar siden, da forskellige af Plantagesel-
skabets Bestyrelse var ovre i Vestindien, kom Spørgsmaalet om
Udstykning af Jord til Negere under Overvejelse, og fra forskellig
Side blev det ønskelige i at faa en Undervisning i Driften af min-
dre Parceller bragt til Veje. Det kom saa vidt, at der blev udpeget
en Mand, der skulde egne sig til at lede en saadan mindre Land-
brugsskole derovre, men da denne Mand kort efter døde, blev
Tanken ikke ført ud i Praksis.
Skoledirektør Riibner-Petersen, der nu gennem adskillige Aars
Ophold i Vestindien har faaet Forstaaelsen af, at det er uundgaae-
ligt nødvendigt, at der gøres et alvorligt Forsøg paa Ophjælp-
ningen af Befolkningens økonomiske Kaar derovre, har med sær-
lig Iver kastet sig over Spørgsmaalet om Udstykning af Jord til
Negerhusmænd og mener, at dette maatte være en Opgave for
Plantageselskabet, der i Aarenes Løb har erhvervet ret betydelige
Arealer derovre. Efter at være bleven Aktionær i dette fremførte
han under et Besøg i Danmark sine Planer paa Plantageselskabets
Generalforsamling d. 30. August 1914. Der udspandt sig om dette
Emne en livlig Forhandling, under hvilken bl. a. tidligere anstil-
lede Forsøg i denne Retning blev bragt paa Bane. Det første For-
søg med selvstændige Negerhusmandsbrug blev anstillet af Gu-
vernør Arendrup i 1883, men Resultatet heraf var for de fleste
Køberes Vedkommende meget uheldigt.
Skoledirektøren, der senere i »Den vestindiske Kirkesag«
(Oktoberheftet 1914) har besvaret et af Direktør Lachmcinn frem-
sat Tilbud om paa visse Betingelser at overlade Jord til Negere
paa St. Croix, er her nærmest af den Mening, at Aarsagerne til,
at dette første Forsøg ikke faldt saa godt ud, maa søges dels i,
at Lodderne var for store, dels i, at Ejerne ikke behøvede at bo
paa deres Lod og som Regel heller ikke gjorde det, og dels endelig,
at der ikke blev ydet dem Vejledning med Dyrkningen;
men kunde iøvrigt vist godt med N. N. Westergaard (»Hovedsta-
den« 19. April) have anført, at disse ny Husmænd var »Kuske,
Tjenere fra Herskabshuse, Mennesker, dér altid havde været
Lønarbejdere, vante til at faa alt fra deres Herrer; de manglede
omtrent alle Betingelser for at kunne drive et selvstændigt Hus-
mandsbrug.«
I det anførte Hefte af »Den vestindiske Kirkesag« udtaler