Atlanten - 01.01.1915, Síða 91

— 91
plantes dernæst i Reglen med Guineagræs, og Betalingen herfor
er 51/*—6 Dollars pr. acre.
Af deres egen Lod har de dog gennemgaaende kun formaaet
at faa ca. 1 acre Land i Kultur, og det er nærmest Yams, Cassava,
Kartofler, Peber og Pigeon Peas, de her dyrker. Da Aarene har
været beklageligt tørre, har deres Udbytte kun været ringe, og de
sidder derfor heller ikke særlig godt i det, men en Del af dem
sætter dog større Pris paa denne Tilværelse, hvor de føler sig som
fri Mænd, end ved at bo som faste Arbejdere paa Plantagerne.
Det hører til Undtagelserne, at nogen af dem er flyttet bort af sig
selv; men i et Par Tilfælde har Administrationen maattet sende
dem bort, fordi de ikke opfyldte deres Forpligtelser særlig med
Hensyn til Jordens Bearbejdning.
For Tiden er alle de Værelser, som Plantageselskabet har
paa »Rust up Twist«, udlejede, saa at en Udvidelse af Forsøget
paa dette Sted maatte kræve Opførelsen af flere Boliger, hvilket
Administrationen paa Sagens nuværende Standpunkt ikke tør til-
raade. At dømme efter de Bemærkninger, der ledsager Admini-
strationens Besvarelse af den omtalte Forespørgsel, synes denne
iøvrigt at være en Tilhænger af Squatter-Systemet, men tilraader
kun at gaa smaat frem med Tankens Realisation i større Stil, idet
den mener — ligesom N. N. Westergaard — at der forud bør gaa
et Opdragelsesarbejde. Indtil man gennem et saadant har faaet
uddannet en ny Slægt, mener Administrationen, det vil være hen-
sigtsmæssigt at følge Guvernørens Raad til Planterne om til Negere
rundt’ omkring paa de forskellige Plantager at udleje Smaapar-
celler paa ca. 1/2 acre Land, hvorpaa de kan opføre deres eget lille
Træhus, der bør være saaledes indrettet, at det let kan flyttes;
dette Princip er det almindelige paa de engelske Øer, medens et
videregaaende Forsøg paa Barbados, hvor et Par Plantager blev
købt til Udstykning til Neger-Squatters, efter Meddelelse fra Dr.
Longfield Smith, Lederen af Forsøgsstationen paa St. Croix, havde
vist sig at være forfejlet. —
Foruden Skoledirektør Riibner-Petersens Indlæg i forskellige
danske Medlemsblade m. m. har selve Spørgsmaalet om Neger-
lmsmænd været berørt gentagne Gange i vor Dagspresse i den
senere Tid, ligesom dette ogsaa har været Tilfældet under Rigs-
dagsforhandlingerne; men det er dog nærmest kun et Par Ud-
talelser fra lokalkendt Side i Dagspressen, der er Anledning til
at omtale her. Den ene skyldes Departementschef Hiort-Lorenzen,