Atlanten - 01.01.1915, Page 128
129
Islands nye Forfatningslov og Flaget.
Ved Professor, Dr. phil. Finnur Jonsson.
I »Atlanten« II S. 275 ff. er der gjort Rede for Forholdet mel-
lem Island og Danmark hvad den statsretslige Forbindelse
angaar, og for det Forsøg, som i 1908 blev gjort for at ordne
den paa en tilfredsstillende og fornuftig Maade. Desværre blev
det udmærkede »Udkast« ikke til Lov. Siden den Tid har man
ladet dette Hovedspørgsmaal ligge.
Paa Island har der derimod været et andet Spørgsmaal
fremme, nemlig en Ændring i selve Forfatningsloven (af 1874
og 1903). Bortset fra Valgrettens Udvidelse kan man ikke sige,
at der var nogen særlig tvingende Grund til at faa en Ændring
af denne Lov, saa fortræffelig som den ved Ændringen i 1903
var bleven. Men det var især den da vedtagne Bestemmelse
om, at »Love og vigtige Statsanliggender« skulde forelægges
Kongen »i Statsraadet«, der stadig spillede visse Folk i Hovedet
som noget, der var farligt for Islands Selvbestemmelsesret og
Selvhævdelse. Det gjaldt for dem om at faa denne Bestemmelse
ud af Loven igen, hvilket imidlertid mødte afgjort Modstand
hernede i Danmark. Det blev dog læmpet saaledes, at Kongen
gik ind paa at underskrive en af Altinget vedtagen Lov uden
denne Bestemmelse, idet Altinget paa sin Side overlod Kongen
selv at bestemme, hvor han vilde forhandle med den islandske
Minister. Kongen resolverede, hvad man naturligvis paa Island
var paa det rene med, at han vilde gøre, at han vilde forhandle
med Ministeren »i Statsraadet«. Hertil knyttedes imidlertid en
Bestemmelse, som nær havde væltet hele Forslaget, idet den
nye Minister (Eggerz) ikke viste sig at være Situationen voksen.
Saa ønskede Kongen at forhandle med tre islandske Politikere.
Resultatet af disse Forhandlinger blev, som bekendt, at en ny
Minister, en af de 3, Professor E. Arnorsson, blev udnævnt.
Denne Udnævnelse kunde kun betyde, at Hr. Arnorsson var
fast bestemt paa i Henhold til den nævnte Forhandling at faa
en Ende paa Striden og faa Forfatningslovforslagetj ophøjet til
Lov — og i Forbindelse hermed tillige Forslaget om et islandsk
Flag, som Kongen havde givet sit Tilsagn om at ville sank-
tionere; Sanktioneringen var imidlertid, naturligt nok, under
disse Forhold blevet udsat.
10