Atlanten - 01.01.1915, Page 133

134
Denne Udvidelse af vore oprindelige Planer nødvendiggjorde
to Rejser:
1) En Rekognosceringsrejse i Melvillebugten, idet vi kunde
tænke os Muligheden af under vore Eftersøgninger at komme
saa langt om paa Østkysten, at vor Hjemrejse lettest kunde
foretages over Indlandsisen med Nedstigning et Sted i Melville-
bugten. Det vilde da være af stor Vigtighed paa Forhaand at
have gjort os fortrolige med Nedstigningsforholdene.
Paa denne Rekognosceringsrejse, som jeg foretog sammen
med Eskimoen Qulutånguaq, havde jeg det Uheld, at en vold-
som Fønstorm slog Isen i Stykker for os i Melvillebugten, saa
at vi, afskaarne fra at naa til Land, maatte ty op paa Indlands-
isen, hvor vi ved en lille Nunatak fristede Tilværelsen paa en
ret æventyrlig Maade, indtil Isen atter lagde sig, saa at vi kunde
komme hjem. Heldigvis havde vi forinden Uvejret faaet fire
Rjørne, saa at vi havde Proviant baade til os selv og Hundene.
Men i Stedet for en lille Maaned kom Rekognosceringsrejsen
som Følge heraf til at strække sig over to Maaneder. Alle vore
Bopladsfæller troede os slaaede til Søs af Stormen med den
knuste Is, og vi blev derfor ved vor Hjemkomst fejrede som
Mænd, der uventet gives tilbage til Livet. Dette foregik i Maa-
nederne Oktober—November.
2) Vor anden ekstraordinære Foranstaltning var en Rejse
til Upernivik, da vor Ekspeditions Udvidelse fordrede en større
Udrustning, som vi ikke havde været forberedte paa ved vor
Station. Ved stor Imødekommenhed fra Kolonibestyrer Harries’s
Side fik vi i Upernivik hvad vi behøvede; men meget slette
Isforhold og store Snefald blev Skyld i, at vi var omtrent tre
Maaneder om at tilbagelægge de ca. halvtredie Hundrede Mil,
og saaledes kom vi først tilbage til Stationen hen mod Slut-
ningen af Marts, knap tre Uger før den Tid, der var berammet
til vor Start norden om Grønland.
Det er en Selvfølge, at Hundene, der nu kom hjem meget
ødelagte af Slid og Sne, maatte hvile godt ud og fodres forsvar-
ligt op, før vi kunde lægge ud paa den store Rejse. Og saa-
ledes naaede vi helt frem til den 9. April, før vi samledes ved
Bopladsen Neqe, hvorfra Starten skulde foregaa, ca. 200 Kilo-
meter norden for vor Station, og hvorfra denne Beretning tager
sin Begyndelse.