Atlanten - 01.01.1915, Page 134

— 135 —
Kødboernes Livsglæde.
Bopladsen Neqe er en af de mærkeligste Pladser, som jeg
har givet følgende Skildring i min Dagbog:
Inde i en lun lille Vig, bag et af Grønlands skarpeste og
mest stormomsuste Forbjærge har de glade Polareskimoer fundet
sig en Boplads, som de har givet Navnet Kød.
Den blotte Klang rummer hele Mandens jordbundne Kavtion
tor, at her er godt at være, og med hele hans Lands arktiske
Karrighed og staaende Udfordring som Baggrund er det for ham
blevet, hvad man i Tropernes Sprog vilde have kaldt et Paradis,
en Naturens frodige Haandsrækning under Dagenes Kamp for
Føden.
Ude i det lunefulde Hav sejler blodtunge Hvalrosser om
som det levende daglige Brød; de holder til i Farvandet, naar
den korte Sommer løsner Isens Baand og aabner for den spæn-
dende Kajakfangst; og trofaste mod Muslingernes Millioner paa
Havsens Bund bliver de der Vinteren over, saa at Køddepoterne
ingen Sinde staar tomme paa Land. For den, der frejdigt giver
Livet som Indsats for Fangsten, er Udbyttet overdaadigt, og
derfor er Bopladsen Kød for de Polareskimoer, der tager Land
her, den Fornødenhedernes Oase, som man maatte ønske ogsaa
alle andre Folk i Verden.
Og det gaar her som overalt, hvor Naturens Lune har skabt
den velsignede Overflod, at Hvalrossens drøje Dagligkost ikke
er den eneste, der bydes; der er sørget for rundelig Delikatesse-
afveksling: Lækre Harer springer overalt om paa de græsklædte
Lier, talgfede Vildrener kan jages, naar man blot kører en
Dagsrejse over Indlandsisen; flokkevis flakker pelsfagre Blaa-
ræve om i Fjældenes Ur, og fra Maj og hen i August byger det
hen over Klipperne med smaa, delikate Søkonger, der villigt i
Tusindvis lader sig fange ind i Ketsere for at spæksyltes i frisk-
flaaede Sælskind som Festdessert for Polarnatten.
Saaledes var det eskimoiske Kanaan, hvorfra vi skulde
lægge ud paa vor Langfart. Vi kom her en tidlig Morgen, netop
som Solen var ved at bryde gennem Taagen, der endnu laa
døsigt skyllet hen over Fjældene, slørende for Udsyn, stædigt
spærrende. Vi var kørt vild og havde maattet gøre Holdt ved
et Isfjæld, hvor Natten var gaaet med Tidkort ved store Spæk-
baal. Nu blev det højt Vejr med Aprilsolens rødblonde Kølig-
hed over Fjældenes Fald, og idet de forrevne, vindslidte Klipper