Atlanten - 01.01.1915, Page 135

136 —
brød ud af Taagen og stod der som nye Lande, der slaar op
af det hvide Intet, var det, som om vi selv fornyedes i Mor-
genens friske Briser; vi glemte Nattens Kulde og Taagens Søvn-
ran og lod Hundene forstaa, at vi nu maatte have den muntre
Galopade mod Kød og de Mennesker, der ventede os.
Vort store Følge med de mange tungtlastede Slæder for-
cerede i fuld Fart Iskanten, som Kalvis der skylles paa Land,
og inde paa Tidevandets brede Isfod formerede vi Linie og tog
Plads til Lejren.
Kødboerne stod opstillede ved deres Snehytter og modtog
os med den Tavshed, som indrømmede, at vor Ankomst var
den Begivenhed, de allerede alt for længe havde ventet paa.
Her ruttedes ikke med Velkomstfraser, men vi forstod, at den
fornemme Modtagelse fastslog noget usædvanligt.
Man vidste, at vi skulde paa en lang Rejse og var paa det
rene med, hvad den gjaldt for os. De havde allerede længe i
Forvejen samlet Hundefoder sammen til os og ventede nu kun
paa, at vi skulde overtage deres vældige Køddepoter som Pro-
viant til os selv og vore Følgeslæder.
Den Is, ad hvilken vi skulde fortsætte mod Nord, var nylig
bleven revet op af en Nordenstorm, og da Nyisen endnu ikke
var stærk nok til at bære vore tunge Læs, maatte vi, trods al
vor Utaalmodighed efter at komme videre, foreløbig tage den
med Ro og lade nogle Dages Kulde gøre den tjenlig.
Det faldt derfor af sig selv, at vor første Dag ved Bopladsen
kom til at staa i Festens Tegn. Uden bevidste Arrangements
kom Programmet for Legene af sig selv, og da man heroppe
ikke kan gaa noget Sted hen og lade sig more for Betaling,
maa man selv agere. Sindene er simple og ufordærvede, og
Fornøjelserne falder derfor godt sammen med dem; det er egent-
lig som Børns Lege, udførte af voksne; de foregaar blot i et
stigende Tempo, som svarer nøje til den Fart, Blodet efter-
haanden kommer i, og den Varme, der gennemsuser Kroppen.
Som en Slags Optakt begynder man med Tovtrækning.
Lange, solide Kobberemme bringes frem, og Mændene inddeles
i to Hold, der hver for sig arbejder paa at kunne komme til at
gaa ud af Legen som uovervunden under Kvindernes animerende
Tilraab. Saaledes gik det ogsaa i Dag, og alle var klare over,
at denne Indledning vilde bringe os i god Kontakt med Glædens
og Kræfternes crescendo. Der blev lét og raabt, men det var