Atlanten - 01.01.1915, Page 145
146
Markhams Bræ, der ligger tretten Kilometer fra Neqe, som Op-
stigningssted; den skraaner jævnt opover uden stærke Stig-
ninger, uden Revner, absolut ideel.
Under Opstigningen var vi 35 Slæder med 350 Hunde, idet
vi ledsagedes op paa Bræen af Folk, der skulde paa Jagt i
Ellesmeresland og nu benyttede Lejligheden til at tage Læs
for os. Disse Jægere havde deres Kvinder med og gjorde saa-
ledes Afrejsen yderligere festlig for os; Kvinders Nærvær virker
jo altid animerende.
Slæde efter Slæde skød ud fra den lille Boplads og lagde
Bro over Isen. Tilraab og muntert Halløj fyldte Morgenen, og
Hundene, der havde staaet bundne under Snestormene, strakte
glade de stive Ben i Løb. Vor Opkørsel med de mange Slæder
i Følge og de bølgende Forspand tog sig pragtfuldt ud, og saa-
ledes forceredes Bræen i jævnt Trav, og da den første Dag var
gaaet, havde vi tilbagelagt 66 Kilometer, med en Stigning paa
1100 Meter.
Allerede fra den første Lejrplads returneredes alle Følge-
slæder paa ni nær, der efter at have været vore Bagageslæder
op til Højden af Humboldtsbræen skulde køre ud paa Havisen
og tilbringe en tre Ugers Tid i Peabody Bay, om muligt køre
helt op til Kap Forbes, hvor de, samtidig med at de drev Jagt,
skulde se efter Mikkelsens Ekspedition og stille sig til dens Dis-
position, saafremt den efter sin Plan skulde være paa Vej syd
over ned til os.
Rejsen tværs over Indlandsisen forløb i enhver Henseende
efter Beregning. Vi tilbagelagde de Dagsrejser, der var en For-
udsætning for, at Planen kunde gennemføres, og hele denne
Periode af vor Ekspedition var saa stærkt præget af Slidets og
Trædemøllens Ensformighed, at der ikke vilde være nogen
Grund til her at komme ind paa Detailler. Rejsen skred frem
paa den Maade, at vi gennemsnitlig tog os tyve Arbejdstimer for
hver fire—fem Timers Søvn, ja ofte kunde vi endog uden at faa
nogen ekstra Hvile være i Aande op til 36 Timer. Dette selv-
følgelig kun under Forhold, hvor vi havde Rejsevejr, idet vi
konsekvent praktiserede den eskimoiske Rejseregel: At man altid
skal komme det daarlige Vejr i Forkøbet ved at præstere det
mest mulige, saa længe Fremkomst er mulig; man kan altid
sove ud under Uvejr. Og det gjorde vi for vort Vedkommende
ogsaa ret forsvarligt.