Atlanten - 01.01.1915, Page 150

151
og Slid; vi var næsten hudløse i Haandfladerne, da vi endelig
var færdige; og helt uden Uheld var det heller ikke forløbet.
Det blæste en stiv Storm, som kom i svære Pust ned over
Bræranden, der var saa glat, at vi havde svært ved at staa fast,
naar Vinden tog i os. Freuchen og Uvdloriaq var først bleven
firede ned for at kunne tage imod, hvad der kom; Inukitsoq
var bleven posteret et Stykke længere nede i en Revne, hvorfra
han kunde dirigere Hundene, naar de paa dette Sted kom til
en Overhængning, hvor de i Reglen sprællede saa stærkt, at vi
løb Fare for at faa Firelinen indviklet i nogle Revner, der gik
vinkelret paa Fjældvæggen.
Under dette Arbejde ved selve Stejlranden kom der engang
et Vindstød saa voldsomt, at det ligefrem løftede alle mine
Hunde, som jeg netop da var ved at fire ned. De kunde nu
ikke længer faa Fodfæste i den glatte Bræ, og hele Spandet
kom hvirvlende imod mig med indfiltrede Skagler og med en
saadan Kraft, at de — med det daarlige Fodfæste, jeg selv
havde — vilde rive mig ned i Afgrunden. Da jeg ikke havde
anden Udvej til at redde mig, maatte jeg springe ned i en Bræ-
spalte lige ved Siden af, hvori der var saa megen Sne, at jeg
kunde gaa ud fra, at jeg ikke vilde støde mig. Hundene fulgte
instinktivt efter, og saaledes afværgedes en Katastrofe, der nær
kunde være bleven skæbnesvanger.
Jeg slap billigt fra det, idet jeg kun mistede tre Hunde,
hvoraf den ene slyngedes ned over den Brærand, vi andre havde
undgaaet, og slog sig ihjel paa Stedet; de to andre blev ligefrem
blæst hen over Brærundingen og ned i en Revne, i hvilken de
forsvandt og af hvilken det aldrig lykkedes os at faa dem fisket
op. Vi kunde ikke se dem, men vi kunde høre deres ynkelige
Tuden i flere Dage — en sørgelig Løn, efter at de nu ærligt
havde stridt sig gennem Indlandsisens Lidelser til Land og nye
Jagtmarker.
Rekognoscering.
Det Land, vi under saa stor Glæde var kørt ned i, var for
os alle ganske nyt og ukendt. Ved vor Afrejse hjemmefra var
Danmarks-Ekspeditionens Kort fra disse Egne endnu ikke komne,
og den eneste Støtte, vi havde haft til at lægge vor Kurs efter,
havde derfor været et af Meteorologisk Instituts smaa Iskort