Atlanten - 01.01.1915, Page 152

— 153 —

Den forste Thule-Ekspedition til Grønlands N. O. Kyst
frem og tilbage over Indlandsisen.
Foredrag holdt i Foreningen »De danske Atlanterhavsøem
den 16. Decbr. 1914 af Knud Rasmussen.
(Sluttet.)
Inde i den lille Vig fandt vi et Sted med Læ, hvor vi kørte op
og slog Lejr. Hundene blev bundne, og vi iagttog smilende,
med hvilket Velbehag de strakte sig paa den kære Moder Jord
mellem Græs og Lyngtotter, i en Magelighed, hvor Is og kulde-
spyende Snefog kun var fjerne og onde Marer. Ogsaa vi nød
at træde paa Muld og Tørv og indaandede i dybe Drag den Duft
af Jord og Grøde, som Solen allerede havde givet de frodige
Fjældfald. Nu var vort første Maal naaet: Bræens vældige
Ørken skilte os fra andre Mennesker, og vi skulde vise, hvad
vi duede til. Vi delte os nu i tre Hold og gik hver sin Vej,
trækkende hver sin Hund efter sig.
Det er med sælsomme Følelser, at man under saadanne
Forhold gaar ind i et stort og ukendt Land og lader sig sluge
af Fjældenes dystre Ensformighed. Der ligger en Alvor over
disse vældige Ødemarker, som uvilkaarligt gaar over i ens Sind.
Time efter Time gaar man der som en uendelig ensom Mand,
uden at høre nogen Lyd, uden at se noget levende; og da man
gaar med alle Sandser spændte for at se, for at høre, arbejder
man i disse højtidelige Omgivelser ofte en saadan Spænding ind
i sig, at man griber sig i at fare sammen ved Lyden af sine
egne Fodtrin.
For hver Fjældkam, jeg saa foran mig, vaagnede nyt Haab:
Naar du faar Udsigt derfra, tænkte jeg, ned over alt det, du ikke
kan se herfra, saa vil du maaske pludselig staa overfor det Vildt,
du søger! Og man gaar, ladet med ny Iver, frem til Stedet —
for at skuffes og for at opdage en Tinde endnu længere borte, som
maa naas, før man kan faa nye Udsigter og friske Forhaab-
ninger. Og da føler man atter Ødets tavse Mund lukke sig om
ens Skæbne, og man gaar og gaar, uden at ændse Smerte og Træt-
hed, fordi man véd, at det at opgive her er Vejen til Undergang.
Da vi gik til Ro i vort lille Telt, der saa hyggeligt om-
viftedes af Højfjældsduft og sommerlige Briser, var det med den
sande Hengivelse i Hvilen, som følger efter 40 Timers uafbrudt
12