Atlanten - 01.01.1915, Síða 158

— 159 —
Fjorten Dage gik der nu med meget haardt Arbejde op
over det stenede Fjæld, ned over uvejsomme Kløfter, ofte vadende
over stride, iskolde Bjærgelve. Vi maatte bære alt paa vor Ryg,
selv vore Slæder, og da vi for at slippe hurtigst muligt over
ikke havde Lyst til at ofre Tid paa Jagt, maatte vi endog gaa
paa Sultekost; jeg erindrer saaledes, at vi hovedsagelig levede
paa et Opkog af Buddingpulver — noget underligt Klister, som vi
ved Afrejsen i et Anfald af Kaadhed havde puttet ned mellem vor
Bagage. Vi havde nok en Snes Pund Havregryn, men dem var
vi enige om, at vi vilde gemme til Hjemturen over Indlandsisen.
En af de sidste Dage i Juni stod vi saa endelig ved Ind-
gangen til det nye Land ved en stor, bred Dal, vi kaldte for
Adam Bierings Land.
I denne Dal, Valmuedalen, der som en Sommeraabenbaring
bredte sig ind over Land, tilbragte vi Tiden til Midten af Juli.
Det lykkedes os desværre ikke at trænge saa langt ind i Landet,
som vi gerne vilde, da vi under hele Opholdet havde Regn og Taage.
Vi nedlægger sytten Moskusokser, faar udhvilet og fodret
vore trofaste Hunde forsvarligt op, fragter paa vore Rygstykker
36 Bove og Køller op til vore Slæder paa Nyeboes Bræ og kører
nu over til Navy-Clifflandet for at tinde Pearys Varde.
Da vi kommer op paa Bræen, faar vi en fortræffeligt Ud-
sigt over Adam Bierings Land, der strækker sig blaanende ud
i Horisonten, gennemskaaret af Kløfter, Dale, Smaaelve og en-
kelte Lokalbræer. Men ellers er det fuldstændig snebart, et
Paradis for Moskusokser, Harer, Lemminger, med de mange
frodige Elvlejer. Langt ude i Horisonten skyder et højt Bjærg
sig op som en blaalig Taage, antagelig et af Fjældene omkring
Nordenskjolds Inlet paa Vestsiden.
Saaledes som vi herfra saa det store ejendommelige Land,
frister det stærkt til en Rejse indover, men jeg tager dog Be-
slutningen om Hjemrejse; paa arktiske Rejser bør man aldrig
gabe for højt, og skulde vi have nogen Udsigt til at kunne
bruge vore Hunde paa Hjemrejsen over Indlandsisen, maa vi ikke
overanstrenge dem yderligere. Det maatte være forbeholdt den
2. Thule-Ekspedition at fuldføre det Arbejde, vi her havde begyndt.
Vi tilbragte nu en tre Uger med Jagt i det store Vildtland,
uafbrudt tilsmilede af en usædvanlig Jagtlykke. Vore Hunde
blev fede og glade igen og fuldstændig restituerede til Hjem-
rejsen. Vi havde slaaet Lejr under en stor Sten, hvorfra vi
bød Uvejret Trods og levede højt paa talgfede Moskusokser.