Atlanten - 01.01.1915, Síða 159

160
Det stormede uafbrudt og var for det meste usigtbart, saa vi
havde ikke synderligt Held med vore Observationer.
Under vort Ophold under den store Sten — paa et Tids-
punkt, hvor jeg paa Grund af et meget stærkt Anfald af Gigt
maatte holde mig i Ro —besøgte Freuchen og Inukilsoq Pearys
Varde ved Navy-Cliff, hvor de udtog Pearys Beretning, samtidig
med at de nedlagde en ny om vor egen Ekspeditions Forløb.
Pearys Beretning, der var dateret den 5. Juli 1892, lød som følger:
»Har i Dag med een Ledsager, Eivind Astrup, naaet dette
Sted via Indlandsisen fra Mc. Cormicks Bay, Wales Sound; vi
har rejst over 500 miles, og baade vi og Hundene er i den
bedste Kondition. Jeg har kaldt denne Fjord for Independence
til Ære for denne Dag, paa hvilken vi saa ned i den, den 4.
Juli, der er saa dyrebar for alle Amerikanere. Vi har dræbt
4 Moskusokser i Dalen tæt herved og set adskillige andre. Jeg
rejser tilbage til Wales Sound i Morgen.«
Som man ser, taler Peary her slet ikke om nogen Kanal,
ja han har endog kaldt den for Independence-Fjord, og det
maa derfor først være senere, at han er kommen til den An-
skuelse, at der maatte være en Kanal. Man kan nemlig ikke
paa det Sted, hvor Varden er bygget, se Fjordens Bund, man
ser kun Isen fortsætte sig indefter; og da der gaar en Sænkning
i Terrænet videre gennem Valmuedalen og over mod Vestsiden,
er det forstaaeligt, at Peary har rejst Teorien om Kanalen.
Ved vor Hjemkomst erfarede vi jo imidlertid om Einar
Mikkelsens Vardefund i Danmarksfjorden, et Fund, om hvilket
vi intet anede, skønt vi havde besøgt Varden efter Mikkelsen, da
denne mærkeligt nok ikke havde nedlagt nogen Beretning heri.
Af Mikkelsens Vardefund — en Beretning fra Mylius-Erich-
sen — fremgaar det, at Mylius-Erichsen allerede i 1907, altsaa
5 Aar før os, havde set, at Peary-Kanalen ikke eksisterede.
Derimod var det ikke lykkedes dem at faa Egnen kortlagt, hvad
Einar Mikkelsen heller ikke fik gjort. Som et overordentlig smukt
Resultat af Einar Mikkelsens Rejse foreligger da, at han har Æren
af at have knyttet Mylius-Erichsens Navn til denne store Opda-
gelse, som kom til at koste ham og hans Kammerater Livet.
Men har vi nu ved vor Ekspedition kastet det afgørende
Lys over Mylius-Erichsens Opdagelse og leveret Beviser for den
gennem vore Kortlægninger, skal ingen være gladere end Freuchen
og jeg over at afstaa Første-Opdageræren til gamle, forhenværende
Ekspeditionskammerater, der betalte den med deres Liv.