Atlanten - 01.01.1915, Page 184

185 —
til Regeringen fra samtlige Telegrafister og Telefondamer ved
Landtelegrafen i Reykjavlk, BorSeyri, Isafjord, Akureyri og
Seydisfjord samt Forstanderne for Stationerne paa Eskifjord,
Havnefjord, Nordfjord og Vestmannøerne, hvori de andrager om
et Dyrtidstillæg paa 30% af deres hidtidige Løn fra 1. Septbr.
at regne og saa længe den nuværende Dyrtid varer. Samtidig
opfordres Regeringen til at have sikret sig den fornødne Be-
myndigelse hos Altinget til at opfylde dette Forlangende inden
den 28. August, idet de i modsat Fald vilde se sig nødsagede
til at nedlægge deres Arbejde fra Kl. 12 den følgende Dag (den
29. August).
Da Strejker hidtil overhovedet har været saa godt som
ukendte paa Island, kom denne Strejketrusel fra offentlige Funk-
tionærer som en stor Overraskelse, og man spørger uvilkaarlig,
om den maaske var den første Frugt af Agitationen i det nye
socialistiske Blad i>Dagsbrån<s. (Daggry), hvormed Hovedstaden i
Juli Maaned var bleven velsignet, skønt dette Blad nærmest
havde Organisation af private Arbejdere for Øje. Imidlertid var
det klart, at noget maatte der gøres, og at Regeringen ikke kunde
sidde Andragendet overhørig, da det vilde have været umuligt
i en Fart at erstatte i alt Fald Telegrafisterne med nye Funk-
tionærer, eftersom der ikke- fandtes andre uddannede Telegra-
fister i hele Landet, og en fuldstændig Standsning af saavel al
Telegrafering som Telefonering kunde have højst betænkelige
Følger. Regeringen mente derfor at maatte bekvemme sig til
at indlede Underhandlinger med sine oprørske Undergivne, som
dog viste sig meget stejle og overfor Regeringens Forlangende
om en Forlængelse af den fastsatte Frist bestemt afslog at for-
længe denne med mere end et Par Dage, efter hvad en af Tele-
grafisternes Tillidsmænd forklarede i et af Bladene, for at Al-
tinget ikke skulde faa Tid til inden Fristens Udløb at vedtage
en ny Lov om Straf for offentlige Funktionærers Deltagelse i
Strejker. Det lykkedes dog ikke Telegrafisterne helt at gennem-
føre deres Krav, men der blev imellem dem og Regeringen den
31. August sluttet Forlig paa den Basis, at saavel Telegrafister
som Telefondamer skulde faa en gennemsnitlig Lønforhøjelse
af 16 %, der i Forhold til Trang og andre Omstændigheder
skulde variere fra 7%—30 %. Men da man saaledes havde
maattet give efter for Telegrafisternes Krav, fandt man, at det
vilde være en altfor skrigende Uretfærdighed ikke at give andre,