Atlanten - 01.01.1915, Síða 185
— 186 —
saavel Embeds- som Bestillingsmænd, der havde lige saa beret-
tigede Krav paa Lønningsforhøjelse, et lignende Dyrtidstillæg,
hvorfor Forslaget om Telegrafisternes Dyrtidstillæg blev udvidet
til at omfatte alle daarligere stillede Embeds- og Bestillingsmænd.
Formodningen om, at den paatænkte Telegrafstrejke vilde
føre til Lovforanstaltninger, viste sig fuldt begrundet. Allerede
forinden Forliget med Telegrafisterne blev sluttet, blev der paa
Altinget indbragt (og senere vedtaget) et Lovforslag, der bestem-
mer, at alle offentlige Bestillingsmænds og Embedsmænds Del-
tagelse i Strejker straffes med Bøder paa 500—5000 Kr., Fængsel
eller, i graverende Tilfælde, Bestillings- eller Embedsfortabelse.
Den, der opfordrer, lokker eller truer en Embeds- eller Bestil-
lingsmand til Deltagelse i Strejke, uden selv at deltage i den,
eller paa anden Maade yder sin Bistand til, at en saadan iværk-
sættes eller fortsættes, skal straffes med Bøder paa 200—2000
Kr. eller, i graverende Tilfælde, med Fængsel. De Embeds- og
Bestillingsmænd, der truer med selv at deltage i en Strejke, skal,
selv om denne ikke kommer til Udførelse, straffes med Bøder
paa indtil 2000 Kr.
Vejrlig, Drivis, Fiskeri, Skibsfart m. m.
Vinteren var paa Island paa Sydlandet usædvanlig mild og
rolig, og saavel hele Foraaret som Sommeren igennem havde
man her gennemgaaende udmærket Vejr med rigeligt Solskin.
Kun led Græsvæksten paa sine Steder et ikke ringe Afbræk paa
Grund af en vedvarende Regnmangel. Ogsaa paa Vestlandet,
Nord- og Østlandet havde man en forholdsvis mild Vinter og
et ganske godt Foraar, skønt Drivisens Virkninger her natur-
ligvis ikke var uden en vis Indflydelse paa Vejrliget. Denne
viste sig nemlig allerede i Marts udenfor Isafjorddybet paa Vest-
landet og drev ind paa Dyrafjord, medens den først i Begyn-
delsen af Maj viste sig udenfor Nordlandet, hvor den snart drev
ind paa Fjordene og i høj Grad generede Skibsfarten, idet
Skibene dels maatte vende om, dels, de mere dristige, der havde
vovet sig for langt, blev indespærrede for en længere eller kor-
tere Tid. Og ved Nordlandet holdt Isen sig lige til Slutningen
af Juli, idet den dog af og til spredte sig noget og vekselvis
drev bort fra Kysten og ind til den igen, saa at det f. Eks. i
Begyndelsen af Juli lykkedes nogle Skibe at slippe igennem