Atlanten - 01.01.1915, Page 189

190 —
grethe, f. Westergaard (Datter af Oberst W. i København), der
overlever sin Mand. En Datter af J. Havsteen blev gift med
Kaptajn i den danske Flaade H. Gad (Søn af Admiral Gad og
Forfatterinden Emma Gad), der til Trods for sin unge Alder
kun overlevede sin Fader med et Par Maaneder (f. 8/s 1882, d.
13A 1915).
Den 23. Juni 1915 døde paa Gaarden Litlustrønd i Tingø
Syssel Bonden Jon Stefånsson (f. 2. Juni 1851), mere kendt
under sit Forfatternavn Thorgils gjallandi. Han var en begavet
og ejendommelig Personlighed, der, til Trods for, at han ikke
havde faaet nogen Skoledannelse og hele sit Liv levede en fattig
islandsk Bondes trælsomme Liv, skrev et fortrinligt Sprog og
udøvede en ikke ringe Forfattervirksomhed. Maaske det bedste
af, hvad han har skrevet, er hans Dyrehistorier eller Skildringer
fra den islandske Dyreverden; men ogsaa hans Noveller er sær-
deles talentfulde, af hvilke flere er bleven oversat paa Tysk
(f. Eks. »Der Kirchgang« (1894), »Pastor Sølvi« (1896), »Oben
bei den Wasserfallen« (1908) osv.), men saa vidt vides ingen paa
Dansk. I 1912 bevilgede Altinget ham som Anerkendelse for
hans Forfattervirksomhed en lille Digtergage, og i indeværende
Sommer har det bevilget hans Enke en livsvarig Understøttelse
eller Pension paa 200 Kr. aarlig.
Den 24. Juni 1915 døde paa Gaarden Olafsdal i Dale Syssel
fhv. Skolebestyrer Torfi Bjarnason (f. 28. Aug. 1838), en Mand,
hvis Navn var kendt over hele Landet og æret og anset som
maaske ingen andens. Han drog i en ung Alder til Skotland,
hvor han opholdt sig i Aar for at gøre sig bekendt med
skotsk Landvæsen, og under sit Ophold her opfandt han en
ny Le, der havde saa store Fordele fremfor den gamle island-
ske Le, at den snart fuldstændig fortrængte denne; ja, det er
endog — og vistnok med fuld Ret — blevet hævdet (af afdøde
Minister Bjørn Jonsson), at denne Opfindelse er det største
Fremskridt i det islandske Landbrug i det 19. Aarhundrede, en
Opfindelse, der alle andre Steder vilde have gjort Opfinderen
til en hovedrig Mand ved at tage Patent paa Opfindelsen, hvad
T. B. ikke gjorde. Foruden at T. B. drev et Mønsterbrug paa
sin Gaard, hvor han ogsaa oprettede saavel en mindre Uldvare-
fabrik som et Værksted til Forfærdigelse af Landbrugsredskaber,
ledede han her i 25 Aar en Landbrugsskole, der baade var
Landets første og vistnok ogsaa dets bedste Landbrugsskole.