Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 206
— 207 —
egentlige Opgave, o: den Vandforsyning, som man nu har raabt
paa i over halvtredsindstyve Aar.
De følgende historiske Data er tagne væsentligt fra vedkom-
mende Aargange af »SanctThomæ Tidende«, fra Papirer,
der opbevares i St. Thomas Sparekasse, og fra Ingeniør
Thulstrups lithograferede Indberetning.
I Marts 1862 blev der rundt omkring i St. Thomas By op-
slaaet en Plakat, der i Oversættelse lyder omtrent saaledes:
»V and! Da det fra alle Sider indrømmes, at det er paatrængende
nødvendigt at tilvejebringe en rigelig Forsyning af Regnvand,
har jeg besluttet at tage Initiativet til at indbyde Byens Indvaa-
nere til et Møde, der afholdes førstkommende Onsdag den 26. ds.
Kl. 3 i Sparekassens Lokaler, for at drøfte, hvorledes Vandet kan
skaffes til Veje.«
Opraabet var underskrevet af Hr. M. B. Simmonds, en Mand,
der i de Dage tog livlig Del i Byens offentlige Anliggender.
Paa Mødet, hvor 34 af Byens ledende Borgere var til Stede,
talte forskellige for Sagen, og der blev nedsat en Komite til at
udarbejde bestemte Forslag. Komiteens Betænkning fremlagdes i
et nyt offentligt Møde i Sparekassen den 7. April, og da der i den
beskrives Forhold, der i en paafaldende Grad minder om Til-
standene den Dag i Dag, kan det have sin Interesse at gengive
de vigtigste Partier deraf. Oversættelsen lyder: »Den Mangel paa
Drikkevand, som indtræder hvert Aar paa bestemte Tider og for
Øjeblikket er saa alvorlig, at man har maattet importere Vand,
skyldes utilstrækkelige Foranstaltninger til Opsamling og Opbe-
varing af Regnvandet. Denne Utilstrækkelighed beror atter paa
den Omstændighed, at i de Dele af Byen, hvor de Mennesker,
der lever af legemligt Arbejde, bor tæt sammenpakkede, findes
der kun undtagelsesvis en Cisterne. Disse Mennesker, som til-
hører den fattigste Klasse, maa købe eller tigge Vand, og i hvert
Fald formindsker de ved deres Forbrug den eksisterende Behold-
ning. Dette burde ikke finde Sted. Men at gennemføre en Lov,
der tvinger Ejerne til at bygge Cisterner paa deres Ejendomme,
vilde næppe være muligt her. Mange Huse er paa saa fattige Hæn-
der, at Ejerne ikke vilde have Raad til at bygge Cisterner, og des-
uden er det ikke noget ganske ukendt, at Husejere, som udlejer
Værelser, og som har Cisterner, foretrækker at sælge Vandet til
Skibene fremfor at give det til deres Lejere.
Komiteen er af den Anskuelse, at den eneste praktiske Maade,
hvorpaa denne aarligt tilbagevendende og voksende Vandmangel
kan forebygges, er, at Kommunen gennem dens Repræsentanter
i Borgerraadet lader bygge offentlige Vandreservoirer for offentlig
Regning. Beliggenheden af St. Thomas ved Foden og paa Skraa-
18*