Atlanten - 01.01.1915, Síða 207
— 208 —
ningerne af et Højdedrag begunstiger i enhver Henseende Byg-
ningen af saadanne Reservoirer og angiver paa saa slaaende Vis
den Maade, paa hvilken de skal bygges, at Komiteen betragter
det næsten som overflødigt at anføre, at der paa et højtliggende
Sted bør bygges en stor Platform og en stor Cisterne, og at sidst-
nævnte ved Rørledninger bør sættes i Forbindelse med mindre
Beholdere, som anbringes ved de offentlige Gader i de forskellige
Dele af Byen og stilles til offentlig Afbenyttelse, saaledes som det
nu er Tilfældet med Brøndene.« —
Mødet endte med en Resolution, som vedtoges enstemmigt,
og som krævede de omtalte Foranstaltninger gennemførte for of-
fentlig Regning. Den tilstilledes Borgerraadet med Anmodning
om, at samme tjenstlig vilde skænke Sagen sin Opmærksomhed
og foretage det videre fornødne snarest muligt.
Det kan af en Artikel i »Tidende« ses, at Omkostningerne
skønnedes den Gang ikke at ville overstige $ 20,000 *). Mødet
beskyldtes sammesteds for i Realiteten at have lagt Sagen paa
Hylden, og ogsaa mod Borgerraadet rettedes der flere Spydig-
heder.
Den 2. Juni 1862 kom Borgerraadets Svar. Man satte Pris
paa den Interesse, der var bleven vist Sagen, men der kunde i
indeværende Aar intet foretages, eftersom der ikke var taget Hen-
syn til de dermed forbundne Udgifter, da Budgettet i sin Tid blev
lagt. Man skulde imidlertid indtrængende anmode Komiteen om
at fortsætte det paabegyndte Arbejde, bl. a. ved at tilvejebringe
de Sagen vedrørende statistiske Oplysninger og Overslag og fore-
lægge samme inden August.
Den Rummel havde man aabenbart hørt før, og selv By-
fogden, Hr. Rosenstand, maatte frem paa Tryk med Spydigheder
mod Borgerraadet.
Øjeblikket synes i Virkeligheden at have været gunstigt til
Sagens Løsning. Der herskede i det paagældende Aar en voldsom
Tørke, og Regnvand solgtes til de franske Skibe, der var paa Vej
til Mexico, for 4x/2 cents Galionen, hvilket svarer omtrent til 4 Øre
pr. Liter. Senere paa Aaret kostede Vandet 1 cent Galionen, en
Pris, der af vedkommende Firma, som beskyldtes for tidligere
at have taget 8 cents Galionen, senere betegnedes som meget mo-
derat.
Indbyggerantallet beløb sig i 1860 til 13,463 og blev den 27.
Maj 1865 i »Tidende« anslaaet til 13—44,000 bosiddende og 3000
paa Gennemrejse. Øen var jo den Gang en Stabelplads af høj
Rang, Handelen blomstrede, og de offentlige Indtægter var, som
det senere skal ses, særdeles rigelige.
Da der imidlertid faldt tilstrækkelig Regn, traadte Vand-
spørgsmaalet i Baggrunden, og det var først, da Tørken igen
meldte sig for Alvor i Maj 1863, at man atter begyndte at disku-
') En dansk-vestindisk Dollar eller Daler er lig 3 Kr. 60 Øre.