Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 210

— 211
Som det kan ses af de i Sparekassen opbevarede Papirer, op-
stod der imidlertid Vanskeligheder ved at faa Ejendomsretten til
den paagældende Jordlod sanktioneret. Sparekassen henviser i
Skrivelse til Præsidentskabet af 22. Maj 1865 til, hvor fordelagtigt
det vilde være for Byen at faa et saadant Vandanlæg, hvorfra der
gennem Rør og Haner altid vilde være Vand til Byens Disposi-
tion, men navnlig i Tilfælde af Tørke, i hvilket Fald Vandet skulde
leveres til a/2 cent Galionen til Husholdningsbrug. Man gjorde op-
mærksom paa, at da Reservoiret vilde tilhøre Sparekassen, (som
ikke tjente private Interesser), kunde det lige saa godt betragtes
som tilhørende St. Thomas By, og følgeligt burde Sparekassen
fritages for at betale for Grunden. De til Raadighed staaende $
10,000 ansaas allerede den Gang for utilstrækkeligt til Formaalet.
Efter Planen skulde Reservoiret iøvrigt kunne rumme mindst
1,000,000 Galioner eller omtrent 4000 Tons.
Under disse Forhandlinger gik Arbejdet i Staa, og Vandanlæ-
get efterlystes i »Tidende« i Juni og August.
Af Sparekassens Aarsberetning for 1865 ses det, at Brugs-
retten til Jordlodden senere ordnedes paa tilfredsstillende Maade,
og Arbejdet fortsattes. I December 1866 fremgik det af Komi-
teens Beretning, at man efterhaanden havde forbrugt $ 6237,
væsentligt til Arbejdsløn. Man kom aabenbart snart til at arbejde
i den paa dette Sted dog ikke synderligt haarde Klippe, og Dati-
dens Teknik har vel ikke været saa udviklet som Nutidens. Der
vilde endnu udkræves $ 1000 til at fuldende Udgravningen og der-
efter formentlig $ 5600 til Bygning af Reservoiret, som skulde være
250 Fod langt, 45 Fod bredt og 15 Fod dybt, og til Anlæggelse af
den Platform, hvorpaa Regnvandet skulde opfanges, og som agte-
des brolagt i en Udstrækning af 30,000 Kvadratfod. Endvidere
vilde Taget over Reservoiret koste $ 2500 og Jernrørsledningerne
$ 2000, saaledes at de samlede Udgifter kunde anslaas til $ 17,500.
Det foresloges at fremstille den store Beholder af Jern, da dette
formentligt vilde være billigere end Murværk.
I August 1867 valgtes der til nærmere Prøvelse af dette Over-
slag en ny Komite, der kom til det Resultat, at Opførelsen af Ci-
sternen meget vel kunde holdes indenfor det oprindeligt bevilgede
Beløb. Med dette Forbehold blev det derefter af Bestyrelsen ved-
taget at lade Arbejdet fuldføre, og der valgtes en ny Arbejdsko-
mite. M. B. Simonds var allerede i Efteraaret 1866 udtraadt af
Sparekassens Styrelse.
Den 29. Oktober 1867 ramtes Øen af en frygtelig Orkan, der
gjorde stor Ravage mellem Byens Huse, i nogle af hvilke Spare-
kassen var Panthaver. Allerede inden Orkanen var der i Forhand-
lingsprotokollen Tale om Pengemarkedets Stramhed, og efter Or-
kanen blev Forholdene meget værre. Sparekassens Tilgodehaven-
der indgik yderst trægt. Sparerne havde allerede tidligere i Fi-
nansaaret formedelst Kolera og Kopper trukket stærkt paa deres
Deposita. Nu blev det endnu værre, og det var ikke let at skaffe
Kontanter.