Atlanten - 01.01.1915, Side 221

— 222 —
deraf drage den Slutning, at denne Del af Sletten maa være sær-
deles porøs.
Paa den anden Side har man ved den nyligt foretagne Grav-
ning af 3 Brønde i en Linje tværs over den østlige Del af Ind-
snævringen nær ved Havnen kunnet konstatere, at der under det
tynde Muldlag, saa dybt man har gravet, forekommer Ler med
nogen Tilblanding af skarpkantede Smaasten. Leret er rødligt
og vistnok saa godt, som det overhovedet findes her paa Øen. Af
og til afbrydes Leret af mindre Lag af Sten og Grus, og i nogle
Meters Dybde optræder der et saadant Lag af ca. 50 Centimeters
Tykkelse. Under dette Gruslag begynder Leret igen. Desværre
har man ikke haft Anledning til at trænge dybere ned i det under-
liggende Lerlag, og der kan saaledes ikke siges noget om, hvor
dybt den faste Klippe ligger under Slettens Overflade. Heller ikke
vides det, om der nede paa Klippens Overflade findes rigeligt
Vand, saaledes som man i Følge vor Teori vilde vente det*).
Skulde Leret i Indsnævringen strække sig helt ned til Klippen er
det klart, at man derved vilde faa dannet en Hindring for Grund-
vandets frie Afløb, og de tidligere omtalte mere porøse Jordlag
ved Foden af Bakkeskraaningerne vilde da blive ligesom en B e-
holder for Grundvandet.
Nu er det jo imidlertid saaledes, at der optræder Gruslag i
Leret. Om Grundene til at saadanne Lag af Grus og Sten pludselig
har kunnet dannes i vid Udstrækning midt i Leret, kan der kun
opstilles Gisninger, men særlig voldsomme Regnskyl kan tænkes
at have været medvirkende. Regnskyllenes forskellige Voldsom-
hed fører de grovere Stoffer kortere eller længere frem. Dette
fremgaar ogsaa af, at de forskellige Gruslag, saavidt man kan
skønne af de hidtil foretagne ca. 20 Prøveboringer, ikke findes
udbredte som sammenhængende Lag under hele Sletten, men op-
træder i smallere Strøg, der dog maa antages at staa i indbyrdes
Forbindelse.
Det mest interessante ved disse Gruslag er imidlertid den
Omstændighed, at saadanne Lag, der er anbragt mellem to Lag
af næsten plastisk Ler, har Betingelserne for at kunne tjene som
vandførende Lag, og Resultatet af de 3 hidtil foretagne Brøndgrav-
ninger i den østlige Del af Indsnævringen har da ogsaa overgaaet
alle Forventninger, og for mig personlig staar det som noget af
det mest betydningsfulde, jeg har oplevet herude i lange Tider.
Aabenbart er disse Gruslag den Vej, ad hvilken det Grundvand,
der stadig strømmer til Sletten, udtømmes i Havnen, hvortil Grus-
lagene kan antages at naa ud. To store Membranpumper maa
holdes i uafbrudt Virksomhed for at holde en hvilkensomlielst af
Brøndene tom, og man har beregnet, at der i Løbet af Dagens 10
*) Hvis Slettens tidligere omtalte Fald mod Vest er Udtryk for et tilsva-
rende Fald i Klippeunderlagets Overflade, vilde man under iøvrigt lige Forhold
vente at finde den største Vandrigdom under den vestlige Del af Sletten.