Atlanten - 01.01.1915, Síða 230

— 231 —
Reservebeholder, kunde man ikke linde noget bedre Sted at an-
bringe det end paa Sletten paa Sugar Estate, hvor det kan ud-
graves i Leret. Moskitofaren kunde let undgaas ved Brugen af
Parafinolje.
At man kan bruge destilleret Vand, ogsaa destilleret Hav-
vand, fremstillet f. Eks. ved Nonnandy’s Condensers, skal kun
lige nævnes. For hver Ton Stenkul faas selv ved Seks-Trins De-
stillation højst ca. 37 Tons destilleret Vand (Frank Normandy:
Sea Water Distillation, London 1910, p. 179), og det ses derfor
let, at Vandet vilde blive alt for dyrt til andet end Drikkevand,
og et Anlæg til Fordampning af 200,000 Tons pr. Aar (ca. 60
Liter pr. Døgn pr. Indbygger) vilde antagelig koste en Million
Kroner.
At skaffe Vand ved dybe Boringer er en Tanke, der i Betragt-
ning af Øens Lidenhed af dens Forsvarere støttes paa den An-
tagelse, at da Øen sammen med Jomfru-Øerne hviler paa et un-
dersøisk Plateau, der naar helt hen til Porto Rico, og da dette
Plateau intetsteds ligger mere end 30—40 Favne under Havets
Overflade, er det muligt, at der i de dybe Jordlag tilføres Vand
andetsteds fra.
Der udkræves imidlertid til saadanne Boringer et stort Ap-
parat og ofte megen Tid, og de vil, hvis man finder Vand, ud-
mærket godt kunne supplere de allerede omtalte Brønde eller helt
erstatte dem. Det vigtigste er, at ifølge vor i det foregaaende ud-
viklede Anskuelse synes det ikke nødvendigt at vente paa saa-
danne dybe Boringer, saafremt de ikke kan paabegyndes i en nær
Fremtid.
At basere en Vandforsyning paa de naturligt forekommende
Kilder er haabløst, da deres Ydeevne er meget ringe. Derimod
kunde Vandet fra saadanne Kilder udnyttes paa en baade mere
hygiejnisk og mere økonomisk Maade.
En Undtagelse herfra dannes dog af den paa Plantagen Char-
lotte Amalie forekommende Kilde (eller Kilder) i Bro Gut ved
Mariendalsvejen. Den lille Bæk, der fødes af Kilden, vides aldrig
at have været udtørret. Oplandet, der er meget større end ved
Sugar Estate, danner et stort Bassin, hvis eneste Udløb findes mod
Sydøst og er ganske smalt, næppe mere end 100—200 Fod tværs
over Bunden af Kløften, hvori der altid staar Vand. Det kan
antages, at der i denne Kløft maa være en større Vandrigdom
under Overfladen end noget andet Sted paa Øen. Ogsaa til Dan-
nelsen af et Reservoir ved en Dæmning tværs over Kløften vilde
Stedet egne sig fortrinligt; men dels ligger det over V2 dansk Mil
fra Byen, og dels maatte Vandet løftes over en mindst 350 Fod
høj Bakkekam. Endelig er Saltindholdet af i hvert Fald det i
Bækken flydende Vand forbavsende stort, saa at det er ubrugeligt
til Drikkevand for Byen.
Ogsaa paa Plantagen Santa Maria, mindst V2 Mil Vest