Atlanten - 01.01.1915, Page 249

— 250 —
Resultatet var meget beklageligt.
For første gang i Islands politiske historie finder vi dette til-
fælde, at der til kongens stadfæstelse forelå et forfatningsforslag
i et og alt udarbejdet af Islænderne selv og regelmæssig vedtaget
på to på hinanden følgende Alting. Vi udenforstående kunde ikke
andet end harmes over denne, som det syntes, lidet smidige politik
og det rådende partis resolution, der både syntes smålig og lidet
begrundet — i sammenligning med hvad forfatningsloven inde-
holdt af godt og fornuftigt. Jeg skal i så henseende først og frem-
mest nævne kvindernes valgret, de kongevalgtes afskaffelse,
i hvis sted der kommer lige så mange folkevalgte medlemmer,
valgte på 12 år ved forholdstalsvalg i hele landet som én valgkres.
Statsrådsbestemmelsen er naturligvis fjærnet. (løvrigt kan hen-
vises til »Atlanten« nr. 139 og 141 om detaljerne).
Det havde været ret meningsløst, om loven var strandet —
og det har vist kongen selv følt, ti i foråret 1915 kaldte han kloge-
lig, først H. Hafstein, så 3 medlemmer af Selvstændighedspartiet
til sig for at forhandle med dem. Dette førte til det forønskede
resultat. En af de 3, prof. E. Arriorsson, blev udnævnt til minister,
og på grundlag af forhandlingens gunstige resultat indstillede han
både forfatningssagen og flagloven til kongens stadfæstelse. Bægge
sager fik således deres definitive afgørelse.
På Altinget i somimen viste det sig, at flere af Selvstændigheds-
partiet ikke var tilfreds med ministerens færd, men ved Hjemme-
slyrepartiets hjælp havde han flertal i Altingets bægge afdelinger.
De værste urostiftere i det nævnte parti vil måske forsøge at
vække ufred — men det er ikke let at se, hvad grundlag der egen-
lig er at bygge en ny agitation på, og det er at håbe, at forsøget
vil mislykkes.
Nu har da Island fået en så frisindet forfatning som vel mu-
ligt, en forfatning som det selv har skrevet og vedtaget uden noget
pres eller nogen påvirkning udefra, o: hernedefra. Og man kan
da kun lykønske landet dertil, og håbe, at den vil slå til for et
længere tidsrum herefter.
Man kan sige, at denne sag ikke berører Danmark i nogen
nævneværdig grad. Det er ikke forholdet mellem Danmark og
Island, der egenlig berøres af denne Lov.
Herom gælder stadig loven af 1871, den lov, som man vilde
erstatte med en ny i året 1908 (Udkastet). Desværre lykkedes det
som sagt ikke at komme overens om dette fortræffelige lovudkast.