Atlanten - 01.01.1915, Page 258

— 259
paa lians Rejse 1652, fik Hollænderne i Sigte mellem 70°—73°
og kaldte det Gaele Hamkes Land, en Betegnelse, det endnu
bar 17781).
Om Retten til at drive Hvalfangst paa Spitsbergen opstod
der Trætte mellem Danmark, Norge, England, Nederlandene
og Frankrig. Medens Christian IV som norsk Konge fastholdt
sin formentlige Ejendomsret over Spitsbergen, som værende
en Del af det norske Skatland, Nordboernes Grønland, paabe-
raabte de øvrige Lande sig Folkeretten og Førsteopdagelsen.
Ved Overenskomst mellem Danmark—Norge og de øvrige inter-
esserede Magter fik britiske, nederlandske og franske Hvalfan-
gere fri Adgang til at færdes ved Spitsbergen, medens Spørgs-
maalet om Højhedsretten til det saakaldte »Nomans Land« i
Tidens Løb gled ud af Bevidstheden.
1614 fik det saakaldte Noordsche Compagnie af Generalsta-
terne Oktroj paa Fiskeri og Handel »paa eller til Kysterne mel-
Nova Zembla og Straat Davis indesluttende Spitsbergen og Bjørne-
øen«. Nederlandene oprettede faa Aar efter en Loge paa Spits-
bergen med Trankogerier, Spækhuse, Kirke og Fort, saa at Anlægget
antog Præg af en hel Landsby2). Hollænderne sejlede snart alle
andre Nationer af Polarhavene i Kraft af deres Kendskab til
de arktiske Have og deres Udholdenhed, idet de var tidligst paa
Færde deroppe om Vaaren. Opdagelsesrejserne med Stævnen
vendt mod Nordpolen begyndte under Generalstaternes Beskyt-
telse. Joris Carolus fra Enkhuizen, der gjorde mange Rejser for
Kompagniet og efter sin Hjemkomst nedsatte sig som Lærer
i Navigation i Amsterdam, udgav her 1634 Kortværket »Het
nieuw vermeerte Licht des Zeevarts«, der spreder noget Lys
over de tidligere Rejser. — »Oud Groenland, Østgrønlands syd-
lige Del, strækker sig mod Syd til Statenhoek«, meddeler han
(S. 147), »og fortsættes om Hukken langs Fretum Davids og den
store Indsø; dette har jeg fundet 1614, da jeg naaede mod Nord
til 73 °«. 1616 opdagede man Cumberland Island, talte med
Indbyggerne paa Grønlands Vestkyst og tog Landet under Navn
af Statenland i Besiddelse for Generalstaterne og inddrog det
for 4 Aar under Noordsche Compagnis Oktroj. Aaret efter op-
*) Jvfr. L. Brinner, Die Erschliessung des Nordens fur den Wallfischfang
Hansische Geschichtsblåtter 1912 II, 321 ff. — Brev fra Th. Wiborg 1778
(Missionskoli. Arkiv).
2) S. Muller, De Noordsche Compagnie, Utr. 1874.
22