Atlanten - 01.01.1915, Page 259

— 2(50
dagede Joris Carolus Ny Holland, en Del af Grønlands Østkyst
mellem 60°—63°1). 1611) tog Christian IV ham i Tjeneste som
Lærer i Navigation, eller Læremester og Underviser for Kongens
Styrmænd, Sø og Skibsfolk, i Navigation og Regning ved Navi-
gationsskolen, der havde Lokale i Holmens Kirkes Kor. I denne
Stilling virkede han til 1624, da han vistnok vendte tilbage til
Holland2).
En skarp Konkurrent til Kompagniet opstod i Adriaen Dirxen
Leverstein fra Delft, der 1624 med Mårten Arendsz fra Briel
udsendte et Skib for at finde Nordvestpassagen, om hvilket
Togt Adriaen indberettede til Generalstaterne, at hans Folk
havde opdaget et Land, der fra Fretum Davis strakte sig op til
63°, hvor de havde fundet en sikker Havn, kaldet Delftshaven
(ved det nuværende Atangmik) og en anden god Havneplads
Brielsche Haven (vistnok ved Fiskenæsset). De havde omsejlet
Landets Sydpynt, som de til Ære for Generalstaterne havde
kaldt Statenhoek. Disse Betegnelser er foruden Cape of Deso-
lation og Balls River (Godthaabsfjorden) de eneste, der findes
paa Joris Carolus’ Grønlandskort fra 1634.
Hollænderne undlader at omtale, at Æren for den egentlige
Genopdagelse af Vestgrønland tilkom Danmark, idet John
Cunningham og Godske Lindenov med James Hall som Lods,
udsendt af Christian IV, 1605 havde taget Landkending af Kyst-
strækningen 66° 30'—69° fra Amerdlokfjorden til Diskobugten.
Aaret efter besøgte de samme Strækning, og 1612 endelig lan-
dede Hall paa 64° ved det nuværende Godthaab og kaldte Fjor-
den til Ære for en engelsk Rigmand Balls Revier. Paa denne
Rejse blev han ved Amerdlokfjorden dræbt af en Grønlænder
og begravet paa en af Øerne. Han kortlagde den mellemlig-
gende Strækning og gav Fjorde og Forbjerge Navne, der for en
stor Del kan identificeres3).
*) Bijdragen en mededeelingen van het hist. Genootschap, s'Gravenhage
1898, 307.
2) D. Lind, Christian IV og hans Mænd, 432, 472. Khhvns. Dipi. IV, 205.
Medd. fra Hentekammerarch. 1872. 204. Rentemesterrgsk. 1624, Indtægt, f. 243.
x) Gosch, Danish arctic expeditions I (1897).
3) Medens Hollænderne og andre paa Grønland farende Nationer langt
ned i det attende Aarhundrede brutalt bortførte Indførte fra Landet som
sjældne Dyr og Forevisningsgenstande, havde Danskerne straks efter Landets
Genopdagelse havt Tanken at lade de hjemførte Grønlændere oplære. 1605,
11. Aug., sendte Kongen til Arild Huitfeld »en af sine Undersaatter, som han