Atlanten - 01.01.1915, Side 260

Før alle andre havde imidlertid Baskerne — Fællesnavnet
for Beboerne af fransk og spansk Biskaien — særlig hjemme-
hørende i St. Jean de Luz og Sibourre allerede i anden Halv-
del af det 16. Aarhundrede drevet Hvalfangst ved Newfound-
lands og Grønlands Kyster uden at gøre Krav paa at have op-
daget Landet. De var Europas Lærermestre i Kunsten at fange
Hvaler. De biskaiske Harpuner — selve Navnet er af baskisk
Oprindelse — var de bedste, og Biskaierne havde ogsaa fulgt
Englænderne paa deres første Togter til Spitsbergen. De ved-
blev at drive Hvalfangst i Davisstrædet indtil Midten af det 18.
Aarhundrede. Et Minde om deres Landing i Grønland er maa-
ske den 1904 ved Agpamiut i en gammel Hustomt fundne
Medaille, præget til Minde om Gonsalvo de Cordova, Sejrherren
ved Cerignola (1503). 1644 fik en Borger i Paris Claude Bousseau
Privilegium paa Oprettelsen af et Kompagni, »Compagnie du
Nord« med Eneret til at drive Hvalfangst paa Spitsbergen, »grand
bay de Strål Davis« og andre Steder1)
Herhjemme var det de to driftige Handelsmænd, Brødrene
Johan Braern (1595—1646) og Gødert Braem (1601—55) fra
Hamborg, der sammen med Biskajere iværksatte og i en Aar-
række beherskede den danske Ishavsfangst. Johan Braem blev
den ledende Mand i det 1619 af Mikkel Vibe og to andre Køben-
havnsborgere stiftede Handelskompagni, der snart antog Navn af
det grønlandske eller spitsbergske Kompagni2). 1630 fik dette
Eneret for 7 Aar at drive Hvalfangst paa »Kongens Strømme
under Nord og Grønland, Spitsbergen, Island og alle andre om-
nyligen havde bekommen fra Grønland«, og som han vilde have underholdt
paa Dragsholm Slot »paa det hånd disbedre naar hånd hliffuer afsondrit kunde
lere wores danske Tungemaal« (Sjæll. Reg. XX, 396). I Dragsholm Lensregnskab
1607, 7. Sept., følgende Poster: Betalt Iffuer Skomagger vdi Vindeltield for tho
Soller, hånd satte under Grønlenderens Stolfle XIIII ,1 — Betalt Mester Bardscher
i Nykøbing for thend Grønlænder her kom thil Slottet, hans Haand at for-
binde oc fli thil Rette, som hånd var bleffuen forvunt udj: ij Dir. En Beskri-
velse af »de Grønlendher gestalt szom komm fra Grønlandh« 1605 findes i
Kgl. Bibi. i Stockholm, Cod. Holm, K. 29. Mærkes kan, at den i Schiffergesell-
schafts Hus i Lubeck ophængte Kajak, hvori sidder en Grønlænder, udskaaret
i Træ, og tidligere beklædt med Skind, bærer Indskriften 1607, altsaa vel fra
den anden af disse Rejser. Se Mitth. des Vereins f. Gesch. Liibecks IX, 1899,83.
') Ræstad 44, 54. M. Lindemann, Arktische Fischerei der deutschen
Seestadte, 1869, 28, 54, 73, 75 f. Tidsskrift for Søvæsen, Ny Række I, 511;
II, 26 ff.
2) Ræstad, 68.