Atlanten - 01.01.1915, Side 268

fangersted i Sydgrønland. Fra Syd og Nord søgte Hvalerne ind
i Sundet, hvor de blev et let Bytte for Fangerne, da Dyrene
paa Grund af Sundets Snæverhed ikke havde Plads til at vende,
naar de blev anfaldne eller saarede. Nipisat kom, som senere
skal omtales, til at spille en Rolle i de første Danskes Forsøg
paa at fravriste Hollænderne Magten i Grønland. Ogsaa Amerd-
lok, hvor det nuværende Holsteinsborg anlagdes, var en hol-
landsk Hvalfangerplads. Ved Nordre Isortok, som Hollænderne
kaldte Sydbaj, laa Øen af samme Navn (nu Ukivik), der var en
af Grønlændernes mest yndede Samlingspladser, og her satte de
hollandske Skibe hinanden Stævne for i Flok at følges hjemad
i August Maaned.
Forbi Nordre Strømfjord (Nagsugtok), som Hollænderne paa
Grund af dens brusende Strøm har givet det kuriøse Navn
Rommelpotten efter det bekendte Børnelegetøj, under Wil de Biland
(Manitsok), forbi Rifkol (af Rif-Rev og Kol-kullet Klippe) eller
Umånaks frygtede Klippe, gik Vejen Nordpaa til Disko under
Øerne Ivnalik, Ivnalinguak, Akugdlet samt Wester Biland og Col
(Kulien) eller Nordøsterpaa, enten forbi K'ekertarsuatsiak ind i
Nordbay (Nivåkfjorden), hvor de tog Kending af Bools-Klamp
(Baadsklamp): Nivåkfjeldet, ind i Sydostbugten, eller gennem et
af de to Løb Iginarfiksundet og Ok’aitsoksløbet til Bonke Eiland
(Manitsok), Egedesmindes 0; dens Havnebugt (hele Bassinet,
bar Navnet Bonke- eller Jessebay. Norden om Manitsok gik de
fra Moortbay (ved Akunak eller Vest derfor ved Tasilik) forbi
Aenebay, Nivåkfjordens østligste Hjørne, omtrent ved Nuk af
Uperniviksøerne, med Vlakke groene Eilanden (Grønne Øer) lige i
Nord, ind i Sydøstbugten, hvis nordlige Del, ved Nisalandet, kald-
tes Wildebay, kendelig ved den bøje og lange 0 Tugssåk. Mellem
denne og Akugdlits Øen gik Vejen til Uiordlek ned i Sydøstbug-
tens østlige Del Spiringbay (af Spiring, en Lodde, Angmassat).
Forbi Sårdleks flade 0 sejlede de Nord paa til Wierebay (Chri-
stianshaabs Havnebugt) og Santbay, en stor vid Bugt, bekvem
til at rumme en hel Skibsflaade, — Syd for Claushavn — op til
Ysfioert: Jakobshavns Isfjord. Selve det nuværende Jakobshavns
Bugt (Kangerdluatsiak) gav de det hyggelige Navn Makelijk Gud,
d. e. magelig Alderdom, et af de mange fra Spitsbergen hentede
Navne; den lille Bugt ved Kolonien kaldte de Kaneel, d. e. Kanal;
den en Mil Nord for liggende Bredebugt bærer endnu Navn af
Hollænderbugten. Iloobay (Hvilebugt) ogsaa kaldet Rodebay (maa-