Atlanten - 01.01.1915, Side 270
- 271
En direkte Anklage mod de hollandske Skippere indeholder
den 1720 af Generalstaterne udstedte Plakat, der gaar ud paa
følgende. Eftersom man har bragt i Erfaring, at Skibsfolk,
farende paa Straat Davids og omliggende Kyster, i nogen Tid
ikke har undset sig for, uden forudgaaende Krænkelse at be-
gegne Indvaanerne fjendtligt, at anfalde dem og røve dem deres
Gods, ja endog øvet uhørt Vold imod dem, saa at nogle er
bievne saarede, og andre dræbte, befaler Generalstaterne: at
enhver Søfarende, der forulemper, overfalder eller berøver de
Indfødte deres Ejendom, skal først miste sin Gage, og siden
i Forhold til sine Misgerninger straffes som Sørøver og offent-
lig Voldsmand1).
Det siger sig selv, at en saadan Plakat ikke kunde bidrage
nævneværdigt til Grønlændernes Betryggelse, deres Klager kunde
ikke naa de højtformaaende Herrer i Haag, og den er vel ikke
saa meget fremstaaet af Humanitetsfølelse, som ved at de kon-
kurrerende Rhedere og Kaptajner beskyldte hinanden for Volds-
gerninger mod de Indfødte, da disse blev mere og mere sky
for dem, og Handelen vitterlig allerede da var i Tilbagegang.
»Handelen er for Tiden ringe«, skriver Haan 1720, »og er der
ikke meget at vinde derved, idet Handelen er blevet gjort van-
skelig, og man maa give alt for meget for deres Varer nu om
Stunder. Aarsagen er vore for Tiden overdrevent hyppige Tog-
ter og Sejladser til Landet, hvorved vi har sat os selv paa
Grund«.
Da Egede 1721 kom til Landet, blev det ham hurtigt klart,
at med det beskedne Forraad af Handelsvarer, han førte med,
var det umuligt at konkurrere med de rigt udrustede og han-
delsøvede Hollændere, der aarlig sendte 70 Skibe op i Strædet.
Ved at overvintre i Landet som den første fremmede kunde
han være første Mand paa Pletten; ved at lære de Indfødtes
Sprog og fremfor alt ved at stille sig paa lige Fod med dem, rejse
med dem, bo hos dem, kunde han haabe, langsomt at vinde
Terræn. Grønlænderne belærte ham om, at Hvalfangstpladserne
var Nord paa, og hertil krævedes et Skib hjemmefra.
De indfødtes Fortællinger om Nordboruiner sønden for
Godthaab fik ham til først at foretage en Undersøgelsesrejse
sydpaa i Foraaret 1723, hvor han naaede et Stykke Sønden for
Julianehaab uden at faa sit Haab opfyldt, at naa Østerbygden
') Groet Plakatboek V, 1581.