Atlanten - 01.01.1915, Page 284

— 285 —
Færøerne og færøsk Fiskeri.
Ved Herredsfoged Chr. Helms, Holbæk.
Foredrag holdt i Foreningen »De danske Atlanterhavsøer«
den 24. Februar 1916.
Naar vi Danske tænker paa vort Fædreland, tænker vi
som Regel paa vort eget rent danske Land mellem Østersø
og Vesterhav, mellem Skagen og Gedser, Landet med Bøgeskov
og Kornmark, med Smør og Flæsk, Landet hvor vort gode,
bløde danske Sprog lyder.
Vi ved nok, at vor Konge hersker over andre Egne, hvor
Naturen er en anden og Sproget ikke er dansk; men vi regner
i vor daglige Bevidsthed ikke disse Egne med til vort Fædre-
land. I Reglen glemmer vi dem rent og husker dem kun, naar
de ikke vil »makke ret«. En klar Forstaaelse af et »større
Danmark«, et »dansk Rige« har kun faa af os.
Det er svært her hjemme at vække nogen virkelig Inter-
esse for de Dele af det danske Rige, der ligger hinsides Ha-
vet, og den Interesse, der lejlighedsvis skabes for vore fjærnere
Rigsdele, naar sjælden dybere end til Overfladen og fæstner sig
mest ved det, hvori disse Lande afviger fra vort, ved det løjer-
lige, det gammeldags, eller ved det romantiske, det spændende.
Det synes næsten, som om Interessen tiltager med Af-
standen, og at det er lettere -at interessere Danske for det
hvide Grønland og det sorte Vestindien end for de langt nær-
mere graa Øer, Island og Færøerne. Vi linder det spændende
at følge Polarfareren over Ismarkerne i Kamp med Naturen og
Vilddyrene, og vi er meget interesseret i Skildringer af Livet
paa vore tropiske Øer, men det er mest Naturen, der fængs-
ler os, ikke saa meget Menneskene, der bor derude, og som
Baggrund for vor Interesse ligger der sikkert en vis personlig
Tryghedsfølelse. De Lande ligger os saa fjærnt, at jeg og
mine heldigvis aldrig vil faa noget personligt med dem at gøre.
Vor personlige Tryghedsfølelse overfor de nærmere liggende
Øer, Island og Færøerne er tilvisse stor, men naar dog ikke
den absolutte Sikkerhed, vi føler for, at vi aldrig skal faa no-
get at gøre med en Eskimo eller en vestindisk Neger.
Vi nødes jo af og til at staa Ansigt til Ansigt med en Is-
lænder og en Færing, og vi faar jo til Tider vor gode danske
24