Atlanten - 01.01.1915, Page 285

286 —
Ro forstyrret af de Folks kedelige Vrøvl, og ofte hører vi brave
Danske, nfornuftige Mennesker sige: »Hvad skal vi med dem?
De gør jo kun Vrøvl! Har vi nogen Indtægt af dem?«
Det kan næppe nægtes, at Islændinger og Færinger som
Medborgere kommer lidt paa tværs af vor rolige Nydelse af
Islands og Færøernes mange mærkelige Naturfænomener. Vi
vil gerne høre om Ridt over Lavamarker, om Gejser og Hekla,
og det morer os at læse om Grindedrab og Fuglefangst paa
Færøerne, men vi er helst fri for at bryde vort Hoved med,
hvorledes vi bedst skal lære de Folk deroppe at kende,
hvorledes vi skal lære at leve sammen med dem under Vil-
kaar, der anstaar begge Parter.
Jeg har engang hos en engelsk Forfatter læst noget, som
jeg bed Mærke i, fordi det slog mig, at det karakteriserede vor
Betragtning af vore oversøiske Rigsdele.
Forfatteren lader en Franskmand sige til en Englænder
omtrent saaledes: »Naar vi Franskmænd har en Besiddelse
hinsides Havet, holder vi af at sidde i Paris og glæde os der-
over. I Englændere bærer Jer anderledes ad. I rejser derud
med Kone og Børn for at se, hvordan det nu kan være at leve
der. Og sidder I der først, saa kunde vi lige saa godt prøve
paa at tage »that old square of Bloomsbury« fra Jer som paa at
drive Jer ud.« Ligesaa hos os. Vi holder af at sidde i Kø-
benhavn og glæde os, men rejse derud — Gud fri os!
Der kan ikke være Tvivl om, at skal vi lære vore nordlige
Landsmænd at kende, skal vi forstaa deres Tænkemaade og
deres Krav, saa maa vi mere end nu rejse ud til dem, leve
blandt dem, sende vore Ingeniører derop, vare Fiskeskibe
eller dog vore Penge. Saalænge vi nøjes med at sidde i Køben-
havn og glæde os, vinder vi aldrig nogen dybere Forstaaelse af
vore nordlige Frænder, og saa kommer vi tilkort, naar vi skal
forhandle med dem. Thi det er ikke heldigt at extemporere,
naar vi skal forhandle om islandske og færøske Anliggender.
Følgen af vor Mangel paa virkelig Kendskab til vore over-
søiske Lande er, at vi ofte her hjemme faar fat i den gale
Ende, og at vore danske Autoriteter til Tider trækker i Haard-
knude, hvor en kyndigere Haand rnaaske kunde have løst.
Jeg kunde fortælle om nogle gale færøske Ender, og vi
har vist alle haft Følelse af, at vi for nogen Tid siden har haft
et ret godt Tag i en gal Ende fra Vestindien.