Atlanten - 01.01.1915, Page 286

— 287
Skal vi have fat i den rigtige Ende, maa vi selv derud,
skaffe os nogle reelle Interesser derude, arbejde derude; ellers
vedbliver vi i Forbold til disse Lande at være Dilettanter, for
hvem man ikke har den fornødne Respekt.
Naar jeg i Aften skal tale om færøske Forhold, maa det
være mig tilgivet, at jeg her i denne Forsamling betragter en
Del elementær Viden som given. Jeg springer Geografien, Na-
turhistorien, Etnografien, Historien og Sproget over, skøndt jeg
ofte personlig har erfaret, at visse elementære Oplysninger ikke
er overflødige. Saaledes opdagede jeg en Gang rent tilfældig,
at en Embedsmand i et af vore Ministerier, der ønskede at
tale med mig om nogle Skolespørgsmaal, gik ud fra, at fær-
øske Børn forstod Dansk, før de kom i Skole. Og det var jo
et ret uheldigt Udgangspunkt for Ministeriet.
Jeg ønsker at tale om tilsyneladende mindre spændende
Emner, om noget saa tørt som Klipfisk, men om et praktisk
Emne, nemlig det færøske Fiskeri.
Jeg maa gøre en Undskyldning, fordi jeg taler som Dilet-
tant om et lidt specielt Emne. Jeg kan ikke gaa i Detailler,
og det er kun Profilen af det færøske Fiskeri, jeg kan ridse op.
Det er ogsaa rimeligt, at jeg vil begaa Fejl af forskellig Art, og
at der er dem blandt Tilhørerne, der ved bedre Besked og kunde
have givet et bedre Billede af det færøske Fiskeri end jeg. Til
dem vil jeg da sige: Hvorfor tier De stille? Vi trænger til at
faa alle de bedste Oplysninger om vore oversøiske Lande.
Jeg maa nøjes med at give, hvad jeg kan, og jeg har altid
følt det som min Pligt ikke at holde mig tilbage, naar jeg blev
opfordret til at tale om Færøerne.
Først maa jeg dog vise nogle Billeder, der bedre end mange
Ord kan lære os, hvordan det Land ser ud, hvor Klipfisken
tørres. — Lysbilleder. —
Det Land, De nu har set Billeder tra, ligger midt i et af
Verdens fiskerigeste Have, hvor mange af Europas sø-
farende Nationer kappes om at hente Rigdom, hvor vi kunde
og bui’de være blandt de første, men hvor vi endnu er sørgelig
langt tilbage.
Paa dette Hav har Færingerne i 1000 Aar fundet deres