Atlanten - 01.01.1915, Side 287

— 288 —
Hovederhverv under en Kamp med Naturkræfterne, der maa
vække alles Beundring.
Det er svært for dem, der ikke har set det store Hav,
at gøre sig et Begreb om dets Vælde, og faa Steder paa Jor-
den har Havet Lejlighed til at vise sin Magt som ved Færøer-
nes Kyst og i Fjordene mellem Øerne. Fra Vest har Stormen
frit Spil fra Grønlands og Amerikas Kyster, og efter Dages og
Ugers Storm naar Atlanterhavets Bølger en vældig Størrelse og
Kraft. Ude paa det aabne Hav er Søerne endnu lange og jævne
som en Banke i Marken, men under Øerne, hvor Havbunden
rejser sig, møder Havet Modstand og hæver sig da hushøjt op
og bryder i skummende Kog. Naar saa Havet vælter sig vi-
dere ind mod Øerne, møder det selve Fjældvæggen, der tvinger
det ud af dets Vej og presser det ind mellem Øerne gennem
Fjorde og Sunde, hvor Søen kan staa i et saadant hvirvlende
Kog, især naar Tidevandsstrømmen gaar mod Vinden, at Skylla
og Karybdis ikke behøver at skamme sig derved.
Hvor stor Havets Vælde er, vil forstaas, naar man hører,
hvad afdøde Professor i Vandbygningskunst Palle Bruun har
fortalt om Forholdene ved Bosdalafos paa Vaagø.
Fjældet er her lige ud mod Havet c. 33 Meter højt,
lodret op, og næsten vandret indenfor Fjældkanten. Her fandt
han 100 Meter fra Kanten sammenskyllet en Stenrevle, hvor-
iblandt Sten paa c. 15 Tons. At det virkelig var Havet, der
har sammenskyllet denne Revle af Sten, brudt løs fra Fjældet,
kunde bestemt paavises, thi han fandt tæt ved Revlen en Sten
paa c. 13 Tons med friske Brudflader, der viste, at den var re-
vet ud af Klippen c. 25 Meter nærmere ved Havet, hvor Saaret
i Fjældet med tilsvarende Brudflade saas.
Det vil altsaa sige, at Havbølgen først har hævet sig til
Rundetaarns Højde, saa er væltet ind over Fjældkanten og
endnu 100 Meter derfra har haft Kraft til at flytte Sten paa
30.000 ft.
Man vil forstaa, at det ikke er lutter Spøg at drive Fiskeri
i Farvande, hvor Havets Magt er saa uhyre. Selvfølgelig gaar
man ikke til Havs med Baad, naar Vejret er saa haardt, men
Faren er der, thi en Storm kan springe op næsten uden Var-
sel, og Fiskegrundene ligger ofte langt til Havs, og Landings-
pladserne er vanskelige.
Strømmen, jeg nævnede før, og som skyldes Skiftet mel-