Atlanten - 01.01.1915, Page 299

— 300 —
bytte end fra Grimsby og Geestemiinde. De engelske og tyske
Trawlere, der tisker under Færøerne og Island, bruger nogle
Dage til at løbe tomme op og lastede hjem. Det spilder megen
Tid og bruger mange Kul. Hvor meget bekvemmere var det
ikke at bruge Havnen ved Thorshavn eller Trangisvaag som
Udgangspunkt. Her vil kunne faas Kul, Proviant, Salt og
hvad et Fiskeskib ellers behøver, og her vil Fangsten kunne
oplosses, sælges og tilvirkes.
Naar tidligere danske Fiskeriforsøg i Nordhavet med Damp-
skibe ikke er lykkedes, hidrører dette sikkert ikke mindst fra,
at Foretagenderne er drevet fra Danmark og ikke deroppe fra.
Vil vi have Del i Nordhavsfiskeriet, maa vi derop. Vi har
her en Opgave at løse, der ikke blot kan blive en god Forret-
ning, men som ogsaa kan blive af national Betydning. Øn-
sker vi, at vort Flag vedblivende skal vaje i færøske og island-
ske Farvande, saa maa vi ikke holde os for gode eller være
for magelige til selv at vise Flaget deroppe og skabe os
nogle materielle Interesser blandt vore nordlige Landsmænd.
Vi har for længe levet paa Ordet: »Hvad udad tabtes,
kan indad vindes.« Den Tid er vist kommen, da vi staar i
Fare for at miste endnu mere udadtil, fordi vi for meget har
fæstet Blikket paa vore egne rent hjemlige Forhold og ladet
vore Interesser ende i Skagen og Gedser. Som Varsel om en
ny Tid staar de store, nye danske Verdensselskaber med større
Horisont, Østasiatisk Kompagni, Udvidelsen af vor Handels-
flaade osv. Vi bygger Havne i Vestindien og paa Færøerne og
har set, at dog en Del af vor Fremtid ligger paa Havet, men
det danske Fiskeris Horisont gaar endnu ikke langt bort
fra den hjemlige Kyst. Det er ret karakteristisk, at det danske
Fiskeri sorterer under Landbrugsministeriet, vel det »danskeste«
af vore Ministerier.
Det er iøvrigt betegnende for vor Mangel paa fælles
Syn paa vore oversøiske Rigsdele, at Vestindien hører under
Finansministeriet, Grønland under Indenrigsministeriet, Fær-
øerne under Justitsministeriet og Island under — intet Mini-
sterium, d. v. s. intet Rigsministerium, thi Islands eget Ministe-
rium er jo kun for Særanliggender.
Følgen heraf er, at disse Lande saa at sige ikke kender
hverandre, og at den danske Administration savner Kendskab
til det, man kunde kalde Kolonialvidenskabens almindelige Del,