Atlanten - 01.01.1915, Síða 305

306
vort Flag i de Farvande, der en Gang regnedes med blandt
»Rigens Strømme«, og vi bør se, at vi fremfor andre Nationer
endnu har en Fortrinsret i de Farvande, nemlig at kunne drive
Fiskeri med Basis deroppe.
Slipper vi Taget deroppe, det praktiske Samarbejde med
Færinger og Islændere, da kan den Tid komme, da vi kun
har nogle Symboler fælles, da vi er fremmede, og fremmede
der er ubehageligere end de andre, fordi vi paa Afstand vil gøre
en Indflydelse gældende, som ikke vil blive anerkendt, fordi vi
føles som fremmede, og som paa den anden Side ikke kan gøres
gældende med Styrke, saa længe der ikke ligger praktiske In-
teresser bag ved, og fordi der, praktisk talt, ikke findes Dan-
ske deroppe.
Derfor maa vi derop, nogle med deres Koner og Børn, an-
dre med deres tekniske og praktiske Indsigt, andre med deres
Penge og alle med yor forstaaende Interesse.
Vi maa forstaa, at vor Stilling mod Nord bliver stærkere,
naar vi ikke længere nøjes med at sidde i København og glæde
os — eller rase.
Efterskrift.
Det Foredrag, der den 24. Februar d. A. blev holdt i For-
eningen »De danske Atlanterhavsøer«, blev en Del mere kort-
fattet, end jeg havde tænkt mig, og oversprang noget af det, der
ovenfor findes trykt. Grunden hertil var dels Hensynet til Tiden,
men navnlig den ganske uformodede og paa mig stærkt vir-
kende Omstændighed, at den overvejende Del af Tilhørerne var
Færinger og færøske Embedsmænd (nuværende og forhenværende),
der ikke havde Oplysning behov, medens kun et Mindretal var
mine egne Landsmænd i snævrere Forstand, for hvem Fore-
draget unægtelig var beregnet. Jeg er Foreningen forbunden,
fordi den ønsker at trykke mit Manuskript i »Atlanten«. Saa
faar jo Medlemmerne Lejlighed til, om de ønsker det, at læse
det i Ro og Mag i deres Hjem. Det var vist for Resten det, den
ovennævnte Franskmand kaldte »at sidde i Paris og glæde sig.«
Dette er af mig ment som en Undskyldning for det mundt-
lige Foredrags Afvigelse fra Manuskriptet, Hvis det tillige skulde
føles som lidt af en Anklage, har jeg ikke noget særligt at ind-
vende derimod.