Atlanten - 01.01.1915, Side 333

- 334 -
fra min egen Race over Dommerstanden paa Grund af dens til-
syneladende Tilbøjelighed til at vise den farvede Befolkning
større Hensyn, end man mente kunde forliges med den strenge
Retfærdighed, men sjældent har jeg hørt noget fra den anden
Side i samme Retning. Selv om vore Dommere ikke alle var
ideelle Embedsmænd, har der dog, jeg kan vel nok sige uden
Undtagelse, været hos dem en Bestræbelse for at skifte Sol og
Vind lige.
Vi ved alle, at Troen paa Domstolenes ubestikkelige Ret-
færdighed er det moderne Samfunds Grundpille og i den Ret-
ning har vi intet at bebrejde os paa de vestindiske Øer; her er
det andre Steder, Skoen trykker.
Hvad der for Tiden optager alle Sind paa vore vestindiske
Øer, er Striken. Den europæiske Kamp mellem Arbejder og
Arbejdsgiver er kommen til St. Croix, men i lidt karrikeret
Form, som det var at vente blandt en umyndig og uforstandig
Befolkning, uden Evne til Organisation, der intet Øjeblik kan
sammenlignes med vor dygtige og intelligente Arbejderstand.
Striken kom imidlertid, men vi maa ikke se paa den med eu-
ropæisk hildede Øjne; staar to Racer overfor hinanden, støder
der mange Faktorer til, der gør Sagen vanskeligere, blandt
andet Racehadet, men det vil jeg ikke berøre i denne Artikel,
da det, medens jeg var paa St. Croix, ikke kendtes mellem de
to rene Racer.
Jeg vil kun sige, at hvad der her i Landet kan synes saa
selvindlysende, saa klart og lige til, at en Diskussion er ganske
overflødig, kan faa et helt andet Udseende, naar vi vil overføre
det paa Troperne. Det glemmes, at Befolkningen ikke har det
ensartede Præg som her hjemme, at Forskellen i Intelligens er
saa stor, at vi derude er Formynderne for de umyndige, at vi
er, eller skal helst være Opdragere overfor de undertiden sær-
deles uartige Børn. Vor Race er de vestindiske Øers Salt eller,
for at bruge et af Gehejinekonferensraad Hagemanns Udtryk, vi
er Aanden og Negeren Haanden. Hos den danske Arbejder
træffer vi baade Haand og Aand, men bliver der gjort Forsøg
paa at overføre de Forhold, som mange Aars Udvikling har
ført med sig her i Landet, til St. Croix, glider vi ud i Kar-
rikaturen.
Der synes her hjemme at være en Tilbøjelighed til at drage
en Parallel mellem den danske og den vestindiske Landarbejder.