Atlanten - 01.01.1915, Síða 334

— 335 —
en Tro paa, at de Klæder, der passer den danske Husmand,
ogsaa kan bæres af hans vestindiske Kollega; men her tager
man fejl. Ganske vist har den Skjorte og de Benklæder, Ne-
geren gaar med, et europæisk Snit, men Huset, han bygger,
naar han bliver overladt til sig selv, og hvoraf der kunde ses
Prøver paa St. Thomas, er, ifølge den engelske Konsul Palgraves
Udsagn, ikke forskelligt fra de Hytter, hans frie Brødre opfører
i Nubien og Yemen, i Syrien og Tyrkiet, og nu begynder jeg
at komme til Sagen, der skal forklares.
Vi har overladt Negeren for meget til sig selv efter 1872.
Vi har ikke lært ham at bygge sit Hus i videste Forstand.
Ikke paa europæisk Vis, det vilde saa vist ikke passe, men
som det egner sig for hans Tilbøjeligheder og Karakter. Denne
sidste bliver vel i Hovedsagen altid den samme, fordi den er
et Racemærke, men Tilbøjelighederne, saaledes som de er af-
fødte af Slaveriet, kan vi forandre, give ham andre og bedre i
Stedet og lede dem i de rigtige Retninger. Vi kan hæve ham
kulturelt, saa han bliver mere Menneske og maaske en Gang
vil komme til at forstaa, at Livets Lykke bestaar i at vide,
hvad der er rigtigt og være i Stand til at gøre det. Et For-
hold, der lige saa vel gælder Arbejdet i Marken som Sjælelivet.
Denne Mand, der ikke kan være Formynderskabet foruden,
har vi ladet sejle i sin egen Sø; vi har ment, at naar vi lærte
ham at læse, skrive og regne, havde vi opfyldt vore Forplig-
telser imod ham. At det er os, der er ansvarlige for dette
store Barn, er vi tilbøjelige til at glemme, vi fremhæver hans
Fejl, uden at tænke paa vore Forpligtelser som Plejeforældre,
vi førte ham fra Afrika, vi gjorde ham til Slave og bragte der-
ved nogle mindre heldige Tilbøjeligheder, saasom Løgnagtighed,
Trods, Stædighed, Forstillelse og Dovenskab, til at skyde de
smukkeste Pragtblomster, naar han havde en daarlig Herre;
men jeg tror nu ikke, der i den senere Slavetid var saa mange,
som man er tilbøjelig til at antage. Særlig bebrejder vi ham i
denne Tid hans Dovenskab, men det er til en vis Grad uberet-
tiget, for hvor kan det være anderledes?
Den Glæde og jævne Lykke, som vi andre kan føle ved
Arbejde, selv om det udføres for en anden, kendte han ikke,
men den triste Forbandelse over Jorden og Manden, som den
udtales i Genesis, hvor kun Torne og Tidsler bliver Resultatet
-af det haardeste Slid, hvor det forudsiges, at Livet skal leves i
28*