Atlanten - 01.01.1915, Side 337

— 338 -
haft megen Interesse, fordi den viser, hvorledes den Tids Knl-
turmennesker saa paa Slaveriet.
West er, som den dannede, belæste, sprogkyndige Mand,
med den i England gejstlige Titel af Rektor, straks bleven op-
taget mellem de højt kultiverede engelske Plantere. Dette Sel-
skab har i den kunstforstandige Æstetiker fundet en selskabelig
Akvisition, medens han paa sin Side er bleven imponeret af
Planternes Rigdom, Kultur og fine selskabelige Former, og har
vel nok følt sig noget smigret ved at blive optaget i denne
meget eksklusive Kreds. Hans Mening om Slaveriet er sikkert
paavirket af den aristokratiske Slaveejers Standpunkt.
West drager en Parallel mellem den danske Almue og Ne-
geren, og den er ikke til Fordel for den første. Han skriver
blandt andet, at han »hos Hus- og Marknegeren har truffet
mange Genstande for enhver Retsindigs Højagtelse« og han fort-
sætter: »Jeg har truffen den Sandheds Aand, den Troskab, den
mandige Frihed, med et Ord, den Karakter, som ikke alene be-
rettiger Tjeneren til Herrens Tillid, men til hans Hjerte, hans
fulde Fortrolighed.« Selv for den, der ved, hvor langt Nege-
rens gode Egenskaber kan udvikles, maa denne Beskrivelse
synes meget overdreven, hvad den ogsaa er, fordi West, paa
Grund, af sit korte Ophold paa Øen, endnu ikke har erfaret,
at det hele er en Fernis, en tynd Skal, der under andre For-
hold vil sprække og tabe Glansen, men helt grebet ud af Luf-
ten er Opfattelsen ikke, noget om den er der nu alligevel.
Hos de gennemdannede, rige engelske Plantere vilde Hus-
slaverne antage Herskabets Væsen; hvad det holdt i Ære, vilde
Slaverne ogsaa vise Ærefrygt, hvad de ansaa for usømmeligt
og forkasteligt, vilde den sorte Husstand betragte paa samme
Maade, alt naturligvis ganske overfladisk; men lad denne Paa-
virkning blive fortsat i Generationer og vi har Udsigt til, at
Vanen bliver den anden Natur og at Negeren rent instinktmæs-
sigt tænker og handler fra de rigtige Forudsætninger.
Op til 1848 vedblev denne Indflydelse at holde sig, og vi
maa takke den for, at Opstanden i dette Aar, da Slaverne for-
langte deres Frihed, blev nogenlunde godartet. Ingen hvid
Mand blev dræbt. Det gik ud over Bohave og Inventar, der
blev ødelagt, Fødemidler, Sukker og Rom blev betragtet som
god Prise og en Del Klæder og Smaagenstande forsvandt, men