Atlanten - 01.01.1915, Síða 338

— 339 —
ingen Plantage blev helt afbrændt. Ildspaasættelsen indskræn-
kedes til Udhuse, Megasshobe og Sukkermarker.
Efter 1848 bliver den hvide Races gode Indflydelse mindre
og mindre, dog kunde den engelske Paavirkning endnu spores
paa St. Croix, da jeg kom dertil. Jeg fik et lille Indblik i dette
Folks glimrende Koloniseringsevne. Folkekarakteren var som
tilpasset for at opdrage den umyndige sorte Befolkning. Det
køligt reserverede, parret med Følelsen af Ansvar og Forplig-
telse, Retfærdighedssansen og det puritanske, religiøse Stand-
punkt med dets rigoristiske: du skal og du skal ikke, med den
absolute Helligholdelse af Hviledagen, var den faste Ramme.
Der var intet udflydende, ingen Gaaen paa Akkord, og det faste
Standpunkt med den moralske og sædelige Disciplin var netop,
hvad Negeren trængte til, ligesom alle Drenge i Lømmelalderen,
og hans Forfængelighed følte sig meget tiltalt ved tilsyneladende
at være bedre end andre.
Man ynder at kalde Englændernes Religiøsitet for »Cant«
og beskylde dem for, at de bærer den paa Slipsene. Jeg har
aldrig kendt nogen af den Nation, hvem det passede paa, men
jeg ved, at deres Væsen, deres Form, deres Livssyn var som
skabt til at være Negeren til Hjælp i hans Udvikling. De re-
præsenterede det gode Eksempel.
Den engelske Kirke laa højt paa Bakken ved Indkørselen
til Byen. Jeg har fundet, at den laa dér symbolsk og knej-
sede som et værdigt Monument for den aandelige Magt, der
havde været til saa megen Gavn for Øen gennem den angli-
kanske Kirkes Indflydelse paa Befolkningen.
For Kirken maa vi have med i vor Kulturmission, Kirken
og Skolen, uden dem vil al vor Anstrengelse ikke have nogen
rigtig Art. Og alle Kirker, lad os huske paa det. Den katolske
med dens udmærkede Disciplin, de måhriske Brødres med
deres stille, beskedne, fordringsløse Arbejde, der maa virke sym-
patetisk paa enhver, og vor egen luterske Kirke, der i Aaringer
har ført en hensygnende og ikke altid respektindgydende Til-
værelse, men nu synes at have faaet nye Kræfter.
Men Tiden gik. De engelske Familier rejste bort og solgte
deres Ejendomme eller lod dem bestyre ved Forvaltere, det per-
sonlige Forhold til Plantagens Arbejdere blev paa mange Steder
revet over, den gode Paavirkning blev mindre og mindre, hvad
der saa tydeligt viste sig ved Optøjerne i 1878, der var alt andet