Atlanten - 01.01.1915, Side 340

- 341
for ikke mellem dem og den efterhaanden mere og mere
vekslende Arbejderbefolkning paa deres Ejendomme
kunde vedligeholdes eller dannes et lignende Respek-
tens Baand, som endnu kunde bestaa i de første Aar
efter Emancipationen, ligesom Ejerne stedse mindre havde
fundet sig beføjet til at sørge for Arbejdernes og deres Børns
Liv og Sundhed og disse sidstes Opfostring og Oplæring gen-
nem Skolerne.
Her har vi en meget officiel Forklaring paa, hvorfor det
gode personlige Forhold mellem Plantageejer og Arbejder, der
gjorde Arbejdsforholdene stabile, gled ud i Sandet.
I tidligere Tider havde hver Plantage været som et lille
Kulturcentrum. Her levede Ejeren sit Liv med sin Hustru og
sine Børn, den Tids økonomiske Forhold tillod, at de blev op-
dragne i Europa eller Nord-Amerika, hvorfra de bragte nye og
friske Synspunkter tilbage, og en Rejse nu og da til disse Lande
forhindrede aandelig Stagnation og vedligeholdt Forbindelsen
med, hvad der paa den Tid rørte sig ude i Verden.
Ogsaa Arbejderne følte, at Plantagen var deres Hjem. De var
ganske vist Slaver, men overfor de humane Ejere følte de, at Massa
og Missis var deres Fader og Moder, de ønskede ikke at benytte
sig af den nylig erhvervede Frihed, de blev, hvor de var.
De Tanker og Meninger, der havde hjemme i Hovedbyg-
ningen, spredtes gennem Husslaverne til Negerhytterne, hvor
der blev absorberet saa meget, som der kunde fattes. Det var
maaske ikke meget, men noget hængte der altid ved, særlig
det, der kunde bringes i Overensstemmelse med, hvad der om
Søndagen blev lært dem i Kirken, og de saa, at der ikke alene
for dem var et: du skal og du skal ikke, men at dette var den
almengyldige Lov, der blev fulgt af Herskabet og dets Hus-
stand. Planteren selv docerede næppe moralske Doktriner, han
paavirkede ikke Negeren direkte, det blev besørget af dennes
Trang og Lyst til at figurere som en tro Kopi af sit Herskab.
Man vil maaske sige, at det er en pseudo Civilisation, der
erhverves paa den Maade, og at den ikke kan have stor Værdi,
men hvorledes har Kulturen spredt sig hos andre Racer? De
har været mere perfektible, og derfor er Udviklingen gaaet for-
holdsvis hurtigt, men det har været gennem Eksemplet, gen-
nem den stadige personlige Paavirkning, de er kommen ind