Atlanten - 01.01.1915, Page 344

— 345 —
paå sine Soldater, og villet sagt god for dem alle, nu fik han
Øjnene op for Geværernes Nødvendighed selv overfor de
bedste Folk. Der skal kun en Nat til, for at faa den tynde
civiliserende Fernis til at skalle af, og det afrikanske Urmen-
neske til at vise sin Vildhed.
Lad os ikke blive lullet i Søvn af de Beretninger, der ind-
løber fra St. Croix, om hvor eksemplarisk Negrene har opført
sig under Striken; heri har »Valkyrien«s Rekylgeværer deres
rigelige og væsentligste Andel.
Det er indlysende, at meget blev revet i Stykker i vort
Forhold overfor Negrene i 1878. Den Kalamitet, der var over-
gaaet Øen, maatte sætte dybe Spor. Tilliden var afløst af dyb
Mistillid og Mistænksomhed. Det gamle kønne Forhold mel-
lem Arbejder og Arbejdsgiver, som der havde været paa enkelte
Planlager, havde faaet et Grundskud, som man ikke var kom-
men over, da jeg 26 Aar efter forlod St. Croix. Tidligere havde
der været en Følelse af, at en enkelt Mands Personlighed var
tilstrækkelig til at bøje Negeren ind paa ret Vej, naar han
gjorde sig udtilbens. Men der kom et andet og mindre til-
talende Syn paa dette Forhold efter Oprøret. Man gik til den
modsatte Yderlighed og det blev næsten udelukkende den Magt,
der repræsenteres af Militær og Skydevaaben, der blev stolet
paa. Negerens Optræden og Væsen havde forandret Karakter;
det var som om Raceforskellen var bleven uddybet. Medens
han tidligere havde haft Tilbøjelighed til at søge Hjælp og
Raad hos os, var vi bleven reducerede til Arbejdsgivere og
egentlig ikke andet og mere. Hertil kom, at den Prestige, der
helst skal være over den hvide Race, var paa Retur, fordi saa
mange Plantere blev forarmede ved Oprøret. De herskabelige
Vaaningshuse var for en stor Del afbrændte, og Planterne maatte
tage tiltakke med at bo i tarvelige Bygninger, der tidligere
havde været benyttede til Underforvalterboliger og Sygehuse
eller sligt. Det udvendige, det iøjnefaldende spiller en stor Rolle
lios Negeren; han bedømmer en Mand efter Klæderne, naar
han ikke kender ham meget nøje; hvad der glimrer, gør Ind-
tryk paa ham og imponerer ham. Ved at se sit Herskab re-
duceret til tarvelige, beskedne Kaar, tabte han noget af Respek-
ten, hvad der naturligt gik ud over vor Indflydelse.
Man skulde tro, at Grænsen nu var naaet, at vi var kom-
men saa vidt, at det kun var to Racer, der skulde arbejde