Atlanten - 01.01.1915, Síða 345

— 346
sammen, uden at der var noget fælles Baand, der kunde samle,
men der var dog ét, der endnu ikke var sønderrevet, og det
var. Negerens Loyalitet.
St. Croix havde ikke været indbefattet i det Salg af de
vestindiske Øer, der gik i Stykker i 1867. I den Bevægelse,
der i 70’erne havde været paa St. Thomas med Løsrivelsen af
Øen fra Danmark som Maal og blive et Led i den den Gang
meget omtalte føderative kulørte Republik, der skulde bestaa af
Øer i det karaibiske Hav, havde St. Croix ingen Andel. Dér
var Kongen endnu Konge med lutter store Bogstaver, og ikke
konstitutionel Monark. Kongen var Faderen og Dronningen
Moderen, et Forhold, der fik et kønt Udtryk, da de gamle
Negerinder klædte sig i Sorg ved Dronning Louises Død, »be-
cause our mother is dead«.
St. Croix har altid staaet Danmark nærmere end St. Tho-
mas, og nogle af de gamle Betegnelser fra Absolutismens Tid
var bibeholdt. Statskassens Plantager hed The Kings estates,
Fysikus The Kings physician og det militære Depot The Kings
yard. Kongen personlig havde ligesom Interesser paa St. Croix.
Vel var Guvernøren en mægtig Mand og Politimesteren en
endnu mægtigere, men Kongen var over alle. Han repræsen-
terede den abstrakte Retfærdighed, og naar Negeren syntes, der
var noget, der gik, som han mente det ikke burde, var det kun
fordi Kongen var saa langt borte. Og last not least, hændte
det, at Negeren kom i Tugthuset, og det skete ikke saa sjæl-
dent, var det Kongen, der benaadede ham.
Dette loyale Fundament, hvorpaa der kunde være bygget
adskilligt af blivende Værd, blev slaaet bort under Fødderne
paa os ved de ulyksalige Forhandlinger om Øernes Salg til De
forenede Stater, der strakte sig over flere Aar. Det var en Tid,
hvor alle Baand slappedes, hvor den suveræne, overlegne Lige-
gyldighed for alt og alle blev den dominerende Følelse hos
nogle, der skulde have haft bedre Forstand, hvor Embedsmæn-
dene tilbragte deres Tid med at beregne deres Ventepenge, hvor
der blev besørget, hvad den daglige Rutine krævede, men ingen
gad arbejde paa længere Sigt end Dagen i Morgen, hvor de
kulturelle Opgaver laa døde hen, som saa meget andet, ingen
gad beskæftige sig med, og alle Interesser var koncentrerede
om det Nyt, Eftermiddags-Telegrammerne vilde bringe om Øer-
nes Salg. Og denne Tilstand varede i 5 Aar.