Atlanten - 01.01.1915, Page 357

— 358 —
resten er trængt ganske godt ned i Befolkningen, selv om den
endnu ikke er naaet til de brede Lag, har man ingen Vanskelig-
hed ved at forstaa Forholdene her paa St. Thomas med Hensyn
til Børnedødeligheden, da de større Børns Maver naturligvis har
lettere ved at tumle Saleppen og Majsmelet og den halvraadne
eller giftige Fisk end de spæde Børns. Heller ikke anses det
for nødvendigt at give Børn i en mere fremskreden Alder f. Eks.
Udtræk af stødte, ristede Burrer! Dertil kommer, at de lidt
større Børn er i Stand til i ikke uvæsentlig Grad at bidrage til,
at de overhovedet faar noget at spise, dels ved at tigge og dels
ved at udføre Smaatjenester for en eller anden Familie.
Det nytter ikke at indvende, at Dødeligheden mellem Børn
fra 5—15 Aar bliver saa ringe, fordi disse Aldersklasser over-
hovedet er fattige paa Individer efter den voldsomme Udtyn-
ding i det første Leveaar. Aldersklasserne er nemlig ganske
godt besatte, vistnok til Dels ved Rekrutering ved Indvandring
af Børn under 5 Aar gamle. Dette fremgaar dels af Vaccina-
tionsprotokollerne, hvor det viser sig, at der selv med Fradrag
af »Gengangere« aarligt vaccineres mange flere Børn, end der
overhovedet fødes paa Øen, og dels af Listerne over skoleplig-
tige Børn (1600—1700 paa St. Thomas ved 6V2—7 Aars Skole-
tvang fra 6—13 Aar). Man kan derfor regne med, at der findes
c. 2200 Børn i de nævnte Aldersklasser, hvilket foimentlig sva-
rer til Forholdene i Danmark, forholdsvis.
For nu ikke at levne Plads for nogensomhelst Tvivl eller
Misforstaaelse, skal jeg klart og tydeligt indrømme, at ogsaa jeg
selvfølgelig er af den Anskuelse, at en Forbedring af de hygi-
ejniske Forhold vil have en gunstig Indflydelse paa saavel Syge-
ligheden som Dødeligheden her paa Øen, følgelig ogsaa paa
Børnedødeligheden, og det fremgaar jo ogsaa af min første Ar-
tikel, hvori jeg bl. a. sagde, at Drikkevandets og andet Vands
Andel i Dødeligheden mellem voksne og Børn skal ikke under-
vurderes. Men dermed ophører ogsaa Enigheden mellem Dr.
Ditlevsen og mig; thi medens Dr. Ditlevsen paastaar, at det
principielle i Kampen mod Børnedødeligheden — ogsaa paa St.
Thomas — maa blive en Forbedring af de hygiejniske Forhold,
maa den af mig tiltraadte Paastand lyde paa, at det principielle
i Kampen mod den altfor høje almindelige Dødelighed i
Befolkningen her maa blive en Forbedring af de nævnte For-