Atlanten - 01.01.1915, Page 361

— 362 —
Ankvlostomumsygdommen med deraf følgende Blodmangel. Syg-
dommen bekæmpes nu energisk og er aftaget betydeligt.
Vender vi nu igen tilbage til St. Thomas, maa det siges, at
foruden de allerede nævnte Bestræbelser for at komme Børne-
dødeligheden til Livs, maa der ogsaa noget andet til, nemlig en
Højnelse af en stor Del af de enligstillede Kvinders økonomiske
Kaar, og det ligger vist ogsaa i Luften, — jeg taler her som
overalt, hvor der ikke bestemt siges andet, udelukkende om St.
Thomas. Thi hvor kan man vente, at Tjenestepiger hos den
fattigere Del af Befolkningen med 3 $ til 5 $ om Maaneden
paa egen Kost og Logis, altsaa 10 til 17 cents om Dagen, skal
kunne afse mindst 5 cents om Dagen til 3 Pægle Mælk til det
spæde Barns Føde, naar der samtidig er Husleje at betale og
andre Munde, der skal mættes, og naar 1 cent Salep er nok til
flere Dage, naar den koges tyndt. Nogle griber vel ogsaa til
condenseret Mælk, og de fleste Børn trives i og for sig vel der-
ved. Men den er straks meget dyrere, og Mødrene har en usalig
Trang til med ophøjet Foragt for Brugsanvisningen paa Daasen
at blande paa Slump med altfor lidt Vand, saa Børnene bræk-
ker sig ustandseligt. Andre tyer til skummet Mælk (centrifuge-
ret), som jo heller ikke er nogen passende Føde for spæde
Børn.
Alt forsøges, alt, naar de ikke kan, eller — oftest — ikke
vil amme Barnet. »Vi har ikke Mælk nok« eller »Mælken er
daarlig« hører man bestandigt. Og selv om de ogsaa ammer
det, anses det uvægerligt for nødvendigt samtidig at proppe det
med alt muligt andet (»The«, Salep, »Pap« m. m.).
Jeg kan for mit Vedkommende ganske slutte mig til afdøde
Landfysikus Kalmers Paastand, at hvis man straks tog Børnene
fra Mødrene og anbragte dem paa en dertil indrettet Anstalt,
vilde der næppe være større Dødelighed mellem Negerbørnene
her end f. Eks. mellem Børnene i Danmark. Fik man dem
endda blot levende over de 3—4 første Maaneder, vilde utvivl-
somt meget være vundet (jfr. Tavle I). En saadan Børnekultur
er jo imidlertid kun et Tankeexperiment, og saa yderliggaaende
Foranstaltninger kan umuligt være Maalet. Problemet skulde
dog helst løses paa en naturlig Maade, hvorved Interessen for
Børnene vækkes, og man ikke tvinger Folk til at have Børn,
for hvilke de paa Grund af de sociale Forhold ingen Interesse
nærer, og her er det, at jeg synes, at Forholdene paa de nær-