Atlanten - 01.01.1915, Page 366

— 367 —
Forbedringer, Doktoren sigter til. Men nu spørger jeg: kan
»man« virkelig forstaa en saadan dunkel Tale. Mig forekom-
mer det i hvert Fald, at alle de Mennesker, der ingen Interesse
har i at opstille private Hypotheser, maatte have langt lettere
ved at forstaa, hvis man sagde til dem, at en rationel Bekæm-
pelse af den uforholdsmæssig høje Børnedødelighed først vil
være mulig, naar vort Kendskab til Aarsagerne staar paa en
sikker Basis; men selv om dette endnu ikke maatte være Til-
fældet, bør det dog ikke forhindre os fra at lægge ud efter den
i al Almindelighed høje Dødelighed i Befolkningen ved de Mid-
ler, der har vist sig probate andre Steder, og som vi allesam-
men kender. Thi naar Talen er om Anskaffelsen af saa elemen-
tære Ting som en god Vandforsyning og et godt Renovations-
system, er det dog ligegyldigt, om Mavetarmkatarrherne hos
Smaabørn skyldes den ene eller den anden Bacil eller maaske
endog en Amoebe, og endnu mere ligegyldigt er det i saa Hen-
seende, om flere eller færre Procent af de døde eller dødfødte
Børn har medfødt Syphilis. Skal vi vente, indtil de lærde bli-
ver enige om alle disse og lignende Detaljer, kommer vi vist
til at vente længe. Og hvorfor skal Sagen syltes? Ordningen
af Vandforsyningen og Vandforholdene i det hele taget samt
W. C. Systemet, hvis vi faar det, er jo fra et financielt Stand-
punkt til den .Grad Hovedsagen, at alt andet svinder ind til
rene Biting, der kan ordnes efterhaanden.
Jeg tror derfor, at man tør sige, at Vejen til de alminde-
lige hygiejniske Forbedringer ikke længer gaar igennem Mikro-
skopet. Det Stadium har de store Kolonialmagter allerede til-
bagelagt for os, og deres Erfaringer er fælles Eje. Derimod
løber Vejen for vort Vedkommende bl. a. meget tæt forbi den
danske Statskasse, og hvis der ikke fra denne Vej aabnes om
ikke Hovedlandevej, saa dog i alt Fald en 1. Klasses Bivej
gennem Statskassen til Virkelighedens Rige, saa er jeg bange
for, at Vejen fremdeles vil føre udelukkende ud i det blaa til
det Sted, hvor alle fromme Ønsker hører hjemme.
Nej, Kommissioner føler man af visse Grunde ingen Trang
til mere herude, og den Forestilling, at blot man faar en Kom-
mission, bliver alting godt, er forlængst aflivet. Skal der ende-
lig være Tale om en saadan, er der adskillige Mennesker, der
mener, at det snart var paa Tide, at der med rimeligt Varsel
kaldtes en større Kommission herude fra til Moderlandet, for at
30*